24/06-09
-
Pressemeddelelse
Plextors ejer, Shinano Kenshi Corporation, lancerer nu et fuldt spektrum af motorer til industrielle brug
Det japanske firma, Plextor, er ejet af Shinano Kenshi Corporation, og Plextor står for moderselskabets salg og marketing i Europa. Shinano Kenshi Corporation kan nu fortælle, at alle dets motorer til industriel brug kan leveres i Europa. Firmaet er blandt verdens førende producenter af OEM-motorer, som udvikles og fremstilles internt. Da al produktudvikling udføres internt, er motorerne ideelle til alle typer brugere og kan på alle måder tilpasses enhver kundes behov.
Shinano Kenshi Corporation har i mere end 85 år udviklet og fremstillet motorer, som aktuelt placeres i fire kategorier: børsteløse motorer, stepmotorer, servomotorer og specialfremstillede motorer Firmaet er verdenskendt for sine innovative løsninger og ingen udfordring er for avanceret eller kompleks til at blive løst i en af de mange fabrikker rundt om i verden, der tager sig af skræddersyede løsninger.
Det japanske firmas produkter anvendes primært inden for industriel automation (fx robotter), kontorautomation (fx printere), indeklima (opvarmning, ventilation, aircondition), bilindustrien og medicinalbranchen.
Shinano Kenshi Corporation kan håndtere alle ingeniørmæssige og teknologiske løsninger, ikke blot komponenter og motorer. Det indebærer, at firmaets ingeniører kan forholde sig strategisk til alle tekniske forhold - med et bredere perspektiv end andre firmaer. Disse løsninger indgår i mange af firmaets supplerende produkter inklusive tandhjul, remskiver, konsoller, specialkabling, gearkasser, blæsere og ledskruer.
Om Plextor
Plextor Europe - et datterselskab af Shinano Kenshi Corporation med hovedkontor i Bruxelles - har ansvar for salg, marketing og teknisk support i Europa, Mellemøsten og Afrika. Siden Bruxelles-kontoret blev åbnet i 1994 har Plextor Europe introduceret en række produkter og løsninger af høj kvalitet og teknisk overlegenhed. Det drejer sig blandt andet om optiske drev, multimedia- og lagringsprodukter, produkter til synshæmmede, industrielt udstyr, teknologi til bevægelseskontrol samt højpræcisions elektromotorer.
Relevant information
http://www.plextor.be