Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/07-12   -   Pressemeddelelse

Det italienske køkken er igen kåret som det mest populære!

Det italienske køkken er igen blevet bedømt som det bedste i 2012. Det viser en ny international undersøgelse, der er foretaget af Zoover, hvor europæiske ferierejsende fra 25 lande har stemt på deres yndlingsmad. Resultaterne viser, at det italienske køkken er det mest værdsatte hvorimod det hollandske køkken er det mindst populære.

Det italienske køkken forbliver favorit
Mere end en fjerdedel af de afgivne stemmer gik til det italienske køkken som favorit. I 2010 blev det italienske køkken også vurderet som det bedste af de europæiske ferierejsende. Italiensk mad kendetegnes af en stor varietet af sæsonretter.
Det tyrkiske køkken lander på andenpladsen med 13,4 procent af stemmerne. Grækenland fuldender top 3-listen med 12,7 procent af stemmerne.

Franskmændene foretrækker lokal mad
Med ikke engang 11 procent af stemmerne når det franske køkken ikke op på hitlistens øverste placeringer ifølge de europæiske rejsende. Men franskmændene ser anderledes på det. Ifølge mere end halvdelen af deres egne vælgere, er Frankrig det land, der serverer de langt bedste kulinære oplevelser.

Middelhavskøkkenet er populært
Resultaterne af undersøgelsen viser, at middelhavsretterne er elsket vidt og bredt. Dette afspejles af de 5 bedste køkkener, som udelukkende består af lande omkring Middelhavet.

Top 5 bedste køkkener.

Land - Stemmer - (i %)
1 - Italien - 27,7
2 - Tyrkiet - 13,4
3 - Grækenland - 12,7
4 - Frankrig - 10,9
5 - Spanien - 10,2

Hollandske specialiteter er de mindst velsmagende
Med mindre end 2 procent af stemmerne kommer det hollandske køkken ind på en skuffende sidsteplads. Hollænderne selv har ikke deres eget lokale køkken som favorit med en delt femteplads på den hollandske hitliste.

Danskernes favorit er stadig det italienske køkken
De danske stemmer placerer Italien på en suveræn førsteplads med 28 % af stemmerne. Tyrkiet kommer ind på en andenplads med 19 % af stemmerne, og tredjepladsen indtages af Grækenland med 15 % af de danske stemmer. Danskerne holder meget af deres egen mad og stemmer det skandinaviske køkken ind på en fjerdeplads. Spanien og Frankrig deler femtepladsen på den danske hitliste, mens Tyskland og Østrig får 3 % af stemmerne hver, nok til en sjetteplads. Belgien og Polen får en enkelt procent hver af stemmerne, mens England og Holland med nul stemmer er de lande, som danskerne ikke ville besøge for at få en kulinarisk oplevelse.

Om Zoover

Zoover er med sine 160 millioner besøgende, fordelt på 25 lande et af de største websites med feriebedømmelser i Europa. Zoover har hovedsæde i Holland hvor de er en af de mest besøgte hjemmesider med rejserelateret inhold.


Relevant information

http://www.zoover.dk


Pressekontakt


Firma

Zoover
Vasagatan 11
111 20 Stockholm, Danmark

  +46 709779090
  +46 709779090

http://www.zoover.dk

Modtag nyheder fra Zoover på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire