19/11-08
-
Pressemeddelelse
Hollandske transavia.com diskuterede med Sterling - men var ikke interesserede
Det hollandske lavprisselskab transavia.com diskuterede som nogle af de sidste med kuratorerne for Sterlings fallitbo. I sidste ende valgte det Air France-KLM ejede selskab i stedet at oprette deres egen base i Danmark.
Adskillige potentielle købere har diskuteret Sterlings konkursbo med kuratorerne siden flyselskabet gik fallit i slutningen af oktober. Også det hollandske luftfartsselskab transavia.com diskuterede med konkursboet. Vurderingen fra lavprisselskabet var dog, at fordelene ved at overtage Sterling hurtigt ville blive overskygget af de massive omkostninger, der ville ære forbundet med at genoprette firmaet.
- Udfordringerne i Sterlings konkursbo var omfattende set fra vores perspektiv. For det første er vores forretningsmodeller meget forskellige og andet vurderede vi, at Sterling havde en massiv overkapacitet. Det tvang dem til at flyve på tabsgivende ruter, til at satse på transit-kunder og samtidig til at gå i fornyet konkurrence med SAS om business kunderne. Vores ophold i Danmark fik os også til at konkludere, at Sterlings brand havde lidt nærmest uopretteligt skade. Derfor ville være tæt ved umuligt at redde, siger markedsdirektør i transavia.com, Willem Hondius.
I stedet for at fortsætte diskussionerne valgte transavia.com at lave en aftale med Bravo Tours om at servicere dem i Billund Lufthavn, og samtidig åbne ti nye ruter fra København til flere af de destinationer, Sterling tidligere dækkede. For eksempel Nice, Malaga og Alicante. transavia.com bliver generelt opfattet som et af Europas mest stabile lavprisselskaber. Firmaet har eksisteret siden 1966 og har drevet en sund forretning med overskud i regnskabet de sidste 30 år i træk.
###
Om transavia.com
transavia.com er et selvstændigt medlem af Air France - KLM gruppen. Selskabet har 1.700 medarbejdere og betjente sidste år 5,1 mio. passagerer.
Relevant information
http:// http://www.transavia.com/hv/da-DK/dansk