Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/03-09   -   Pressemeddelelse

transavia.com åbner flere nye rejseruter

Passagerer i Københavns Lufthavn kan se frem til endnu flere billige flyrejser til Sydeuropa, når lavprisselskabet transavia.com i dag annoncerer tre nye ruter. De nye ruter bliver fejret med et stort web-udsalg, som begynder tirsdag d. 27. januar.

Der er godt nyt forude for de danskere, som er på udkig efter en billig ferie. Det hollandske flyselskab transavia.com tilbyder allerede billige flyrejser til en række populære destinationer i Sydeuropa, og i dag bliver Pisa, Montpellier og Napoli føjet til listen.

- Vi holder hele tiden øje med, hvordan vi kan forbedre og udvide vores forretning i Danmark til kundernes fordel. Med de tre nye ruter dækker vores sommerplan nu en bred række af populære destinationer i Sydfrankrig, Italien og Spanien, siger markedsdirektør Willem Hondius fra transavia.com.

For at fejre udvidelsen i Danmark lancerer transavia.com samtidig et stort web-udsalg på de sidste flybilletter i vintersæsonen. Billetterne er tilgængelige på transavia.com fra tirsdag den 27. januar og gælder Malaga, Alicante, Barcelona, Faro (Algarve), Rom, Tenerife, Las Palmas, Nice samt Salzburg og Innsbruck i de østrigske alper.

Mere konkurrence
De tre nye destinationer vil være tilgængelige i transavia.coms plan for sommersæsonen, og prisen for alle tre destinationer kommer til at ligge omkring 400 kroner for en enkelt, alt inklusive. De tre nye ruter fra transavia.com betyder også øget konkurrence på destinationerne, som lige nu kun bliver dækket af et enkelt flyselskab.

- Konkurrencen i Danmark er hård i øjeblikket, men vi tror fuldt og fast på, at vi har det rette produkt at tilbyde de rejseglade danskere. Vi vil arbejde hårdt for at vinde de danske kunders tillid ved at fastholde lave priser og god service til de mest populære sommerdestinationer, inklusive de tre vi har introduceret i dag, siger Willem Hondius.

Billetterne til de tre nye destinationer vil være tilgængelige fra begyndelsen af april. Siden transavia.com begyndte at flyve fra Danmark i begyndelsen af december, har 100.000 danskere købt en flybillet til en af flyselskabets destinationer. Så sent som for to uger siden blev flyselskabet kåret som både det bedste lavprisselskab og det bedste charterselskab i Holland. transavia.com er et datterselskab af verdens tredjestørste flyselskab, Air France-KLM.

For presse-information om transavia.com kontakt venligst Lasse Meldgaard Bloch hos Geelmuyden.Kiese på 33 95 96 97 eller lmb@geelmuyden-kiese.dk

Om transavia.com
transavia.com er et selvstændigt medlem af Air France - KLM gruppen. Selskabet har 1.700 medarbejdere og betjente sidste år 5,1 mio. passagerer.

For reservationer og information:
E-mail: contact@transavia.com
Internet: http://www.transavia.com/hv/da-DK/dansk

Relevant information

http://www.transavia.com/hv/da-DK/dansk


Pressekontakt


Firma

Transavia.com
Westelijke Randweg 3, gebouw Triport III
1118 ZM Schiphol Airport (NL), Danmark

  33 95 96 97
  33 95 96 97

http://www.transavia.com/hv/da-DK/dansk

Modtag nyheder fra Transavia.com på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire