Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/09-09   -   Pressemeddelelse

Flyselskab åbner ny rute fra Københavns lufthavn

Det virker som om flyselskaberne for alvor har fået sat Portugal på landkortet, for i denne uge annoncerede Norwegian, at de udvider deres frekvens på flyvninger til Algarve fra København, og igår meddelte SATA Air Açores, at de nu også åbner ruten København - Sâo Miguel på Azorerne, første afgang bliver den 22 oktober.
I forvejen har SATA Air Açores fornyeligt åbnet en rute mellem København og Madeira. Azorerne, som er kendt for sin fantastiske natur, ligger midt ude i Atlanterhavet, og rangerer som nr. 2 efter Færøerne på National Geographics liste over de mest populære ferieøer i verden.

Skandinavien størst på Azorerne!

Behovet for en direkte rute til Azorerne har været der længe. De seneste år har det kun været muligt at flyve til Azorerne med TAP Air Portugal via Lissabon, men med den nye direkte rute åbner der sig endnu bedre muligheder for at opdage de betagende øer. Azorerne består i alt af 9 øer, som er meget forskellige, når det gælder naturen, og det ville være synd at rejse halvvejen til USA for kun at opleve den mest kendte af øerne, Sâo Miguel.
SATA Air Açores har afgange dagligt fra Sâo Miguel til de 8 andre øer, og vil man f.eks. se hvaler og delfiner, som Azorerne er så berømt for, bør man tage til øerne Faial eller Pico, hvor man har bedst mulighed for at opleve disse fantastiske dyrearter.

At der er et behov for en direkte rute fra Danmark til Azorerne, viser tal for det samlede antal overnatninger på de smukke øer. Ifølge Portugals Turistkontor stod Skandinavien sidste år for næsten 60 % af det samlede antal overnatninger fra besøgende fra hele verden, og det er specielt gæster fra Danmark og Sverige, der besøger Azorerne.

Kombinér Madeira og Azorerne på din næste rejse!

Med den nye rute til Azorerne kan man selv bestemme længden på sin ferie og f.eks. flyve direkte til Sâo Miguel og hjem 10 dage senere fra en af de andre øer via Lissabon. Men da SATA Air Açores nu flyver direkte til Madeira og Azorerne fra København, har man også mulighed for en spændende rundrejse hvor man kombinere Madeira og Azorerne på samme rejse. En rejse hvor der med garanti venter naturoplevelser, der kan tage pusten fra de fleste.

PortugalBureauet er specialist i rejser til Portugal og herunder også Madeira og Azorerne. PortugalBureauet arrangerer skræddersyede rejser til Portugal på egen hånd eller tema- og rundrejser med danske rejseledere.
SATA Air Açores er et flyselskab fra Azorerne, som blev grundlagt i 1941, og blandt ejerkredsen er den lokale regering på Azorerne. Selskabet flyver til flere destinationer i Europa og på alle flyvninger indgår altid gratis mad og drikke.

Relevant information

http://www.portugalbureauet.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Euro Travel
Lavendelstræde 8
1468 København K, Danmark

  33918200
  33918200

http://www.portugalbureauet.dk

Modtag nyheder fra Euro Travel på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire