Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/03-12   -   Pressemeddelelse

Italien topper listen for kulturrejser med dansk rejseleder

Modsat charterrejser, ligger højsæsonen for kulturrejser med dansk rejseleder i april og maj, samt september og oktober. Forårssæsonen 2012 ser ud til at blive den bedste i mange år og en undersøgelse foretaget af Kulturrejser Europa viser, at det især er rundrejser til Italien, der har været ekstraordinær efterspørgsel på i de første måneder af 2012.

Hos Kulturrejser Europa har den store interesse for rejserne i maj måned desuden resulteret i, at man har arbejdet ekstra hårdt, for at kunne tilbyde ekstra afgange, som nu ligger til salg på rejsebureauets hjemmeside.

Top 5 rejsemål hos Kulturrejser Europa

Undersøgelsen viser, at der for de 5 mest populære rejsemål i foråret 2012, tegner sig et klart billede af Italien som den mest populære destination for kulturrejser i denne periode. Italien sætter sig solidt på hele 3 pladser i top 5, som ser således ud:

1.Toscana i Italien
2.Amalfikysten i Italien
3.Andalusien i Spanien
4.Fastlandet i Portugal
5.Sicilien i Italien

At Italien dominerer listen, kommer ikke bag på Lars Henriksen, direktør i Kulturrejser Europa.

"Italien har altid været et meget efterspurgt land blandt vores kunder, og ser man på det samlede salg af grupperejser med dansk rejseleder over et helt år, ligger Italien kun få procent efter lande som Portugal og Spanien. Dette skyldes naturligvis at både Portugal og Spanien har rejsemål, der er ideelle også at opleve i vinterhalvåret, hvor klimaet i Italien gør, at vintermånederne er mere stille. Ser man derimod på perioden fra april til oktober er antallet af gæster på vores rundrejser til Italien dog væsentlig større end både Portugal og Spanien"

Italien fyldt med kulturoplevelser

I år har Kulturrejser Europa hele 29 forskellige rejser til Italien på programmet, og det er rejsemål lige fra Sicilien og Apulien i Syditalien til Verona i det nordlige Italien. Hvorfor Italien er et populært rejsemål forklarer Lars Henriksen med:

"... At Italien er det land med flest gæster, skyldes at landet er et enormt alsidigt rejsemål. Du finder et dejligt klima, en flot og afvekslende natur, en spændende historie og ikke mindst god mad og vin, som er et af de vigtigste parametre, når vores gæster vælger deres rejse".

Prisen er naturligvis også en faktor når kunderne vælger deres næste rejse, er det altid en afvejning af, hvad de får for pengene.

"Fra Danmark har vi et godt udvalg af direkte flyruter til Italien, og det giver os mulighed for at lave den perfekte rundrejse til attraktive priser, da konkurrencen blandt flyselskaberne er stor. Fx har vi netop åbnet for salget af en ny rejse til Toscana, som vi kalder Toscana Special. Her kan du rejse 8 dage til Toscana, bo på et godt hotel inkl. halvpension med vin til middagen til en meget favorabel pris, og selvfølgelig indgår der i rejsen også spændende udflugter med vores danske rejseleder." fortsætter Lars Henriksen.

Priserne for Toscana Special starter fra kun kr. 4.995 - en pris der formodentligt vil vække opsigt i markedet. Det er ikke kun en god forårspris, men du kan også opleve Toscana til denne pris i sommerferien.

"Vores rejser til Toscana er meget varierede. Toscana Special er en oplagt mulighed for at opleve regionen til en super pris. Omvendt har vi også livsnyderrejser til Toscana, som prismæssigt ligger i den modsatte ende. På denne rejse giver vi også kunderne noget ekstra i forhold til antal udflugter, hoteller, samt gastronomi og vin på rejsen," afslutter Lars Henriksen.

Relevant information

http://www.kulturrejser-europa.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Kulturrejser Europa
Lavendelstræde 8
1468 København K, Danmark

  88 33 62 46
  88 33 62 46

http://www.kulturrejser-europa.dk

Modtag nyheder fra Kulturrejser Europa på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire