Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/05-12   -   Pressemeddelelse

Kulturrejser Europa flyver med på Norwegians nye rute til Madeira

Den første flyvning til Funchal på Madeira kommer til at afgå fra København d. 03-11-2012, og aftalen understreger det gode samarbejde mellem Kulturrejser Europa og Norwegian.

Normalt har flyvningerne fra Danmark til Madeira ligget om mandagen, men aftalen gør det nu muligt at flyve om lørdagen, hvor der er afgang fra Kastrup ved middagstid og hjemkomst om aftenen. Dermed kan rejsende fra Jylland også nå flyveren.

"Vi er meget begejstrede for den her aftale, for vores kunder er enormt glade for at flyve med Norwegian på andre ruter som f.eks. Malaga og Pisa. Vi mærker også en stor tilfredshed blandt vores kunder i forhold til den gode service, de får om bord på flyene og ikke mindst det faktum, at der sjældent er forsinkelser", udtaler Lars Henriksen, administrerende Direktør for Kulturrejser Europa.

Han påpeger også, at tryghed er noget, som ligger kunderne meget på sinde. Her er de nye og moderne fly med til at give kunderne en behagelig og tryg rejseoplevelse, når de flyver med Norwegian.

Kulturrejser Europa størst på Madeira med dansk rejseleder

Madeira er en af topdestinationerne hos Kulturrejser Europa, som året rundt arrangerer rejser med dansk rejseleder til den portugisiske atlanterhavsø.

"Vi hilser Kulturrejser Europa velkommen på den nye rute, da de er det førende danske rejsebureau, når det gælder rejser til Madeira med dansk rejseleder. Dermed er vi sikre på, at ruten bliver en succes, da vi både har rejsebureauernes gæster, samtidigt med, at vi kan tilbyde flyrejser til dem, som vil rejse til Madeira på egen hånd", udtaler Johan Bisgaard Larsen, informationschef fra Norwegian.

Nye rejser i vinterhalvåret

Madeira er kendt for sit milde klima, som året rundt holder gennemsnitstemperaturer på omkring 20 grader i dagtimerne. Det er især vandreturene på levadaerne, som er et populært trækplaster blandt naturentusiaster.

Levadaerne er et vidt forgrenet vandingssystem, der blev bygget for at føre vand fra øens frodige nordside til landbrugsproduktionen, herunder dyrkning af sukker og vin, på øens sydside. På vandreturene kommer man igennem varieret natur, hvor Laurissilva skoven, som i 1999 blev fredet af UNESCO kan nævnes som ét af højdepunkterne. Kulturrejser Europa lover da også et par helt nye temarejser til vinterhalvåret.

"Vi bibeholder vores mest populære rejser, men kan godt allerede nu afsløre, at der kommer nogle helt nye rejser, hvor f.eks. vandreture på Madeira kommer til at være én af de nyheder, vi har til vinteren 2012 samt foråret 2013", udtaler Lars Henriksen.

Allerede nu kan flere af rejserne til Madeira bestilles, enten ved telefonisk kontakt eller på Kulturrejser Europas hjemmeside. Et priseksempel på en rejse i vinterhalvåret kunne være Madeira Special, med all inclusive til kun 5.995. På denne rejse bor alle gæster oven i købet på værelser med havudsigt.

Til livsnyderne tilbydes rejsen Det bedste af Madeira, hvor priserne starter ved 9.495 for 11 dages ferie på det nye Hotel Pestana Promenade, der bedst kan betegnes som et refugium af velvære og kvalitet.

Læs mere om den nye flyrute til Madeira på:

www.kulturrejser-europa.dk

http://media.norwegian.com/da/Pressemeddelelser/?iId=759148

Relevant information

http://www.kulturrejser-europa.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

Kulturrejser Europa
Lavendelstræde 8
1468 København K, Danmark

  88 33 62 46
  88 33 62 46

http://www.kulturrejser-europa.dk

Modtag nyheder fra Kulturrejser Europa på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire