Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/01-11   -   Pressemeddelelse

Ryanair genåbner rute fra Billund til Faro på Algarve-kysten

Ryanair sælger igen flybilletter til Faro på Algarve-kysten med afgang fra Billund lufthavn. Sidste år åbnede Ryanair ruten fra Billund lufthavn til Faro, men valgte i efteråret at nedlægge den direkte rute. Nu er det dog igen muligt at bestille billige flybilletter online hos Ryanair til Algarve, og der flyves 2 gange om ugen fra Billund.

Fly direkte til Faro på Algarve på onsdage og søndage

Selvom det endnu ikke fremgår af hjemmesiden fra Billund lufthavn, at Ryanair har genåbnet den populære rute til Faro på Algarve, er det muligt at booke billetter på ryanair.com. Prisen for en flybillet oneway starter fra kr. 239, og man kan bestille flybilletter til afgange hver onsdag og søndag. Første flyvning er ifølge Ryanairs hjemmeside den 27. marts med afgang fra Billund kl. 20:15 og ankomst til Faro lufthavn på Algarve kl. 23:00 Husk, at bestiller du en flybillet med Ryanair, så skal der lægges diverse gebyrer oveni billetprisen, og du skal betale for bagage.

Billund lufthavn er base for Ryanair i Danmark

Ryanair, der er Europas største lavprisflyselskab, har nu 14 ruter fra Billund lufthavn. Selvom det i målestok med andre lufthavne er et relativt få antal ruter, er Billund lufthavn uden sammenligning den lufthavn i Danmark med flest ruter fra Ryanair. Ryanair har ikke en base med fly i Billund, men med annonceringen af flere nye ruter de seneste par måneder, er der nok ingen tvivl om, at Ryanair har valgt at satse på Billund lufthavn. På nuværende tidspunkt kan man bestille flybilletter med Ryanair til følgende flyruter fra Billund:

· London - Stansted
· Edinburgh
· Rom - Ciampino
· Girona - Barcelona
· Alicante
· Malaga
· Milano - Bergamo
· Pisa
· Malta
· Palma Mallorca
· Trapini
· Alghero
· Tenerife (syd)
· Faro Algarve

Rejser til Algarve-kysten

Hvert år vælger tusindvis af danskere at rejse til Algarve-kysten og nyde solskinnet og den smukke kyststrækning. Uanset hvornår man rejser til Algarve-kysten, bliver man mødt af et meget attraktivt klima - selv om vinteren er temperaturen sjældent under 16 grader.

Algarve-kysten har ikke mindre end 200 kilometers kystlinje, og her finder man mange fantastiske sandstrande, der giver rigtig gode muligheder for badeferier. Men der er også mulighed for at opleve strande med imponerende klipper. Tager man fx til Albufeira finder man både de karakteristiske klipper og et lagune lignende hav.

Udover Albuferia og Faro er der mange andre spændende byer at besøge på Algarve-kysten. Bl.a. Lagos, Silves eller Portimão, der alle sikrer rejser med historiske vingesus. Du kan købe rejser til Algarve hos flere danske rejsebureauer bl.a. Bravo Torus, Star Tour og PortugalBureauet. Vil du hente mere information om rejser til Algarve, så besøg f.eks. turistbureauet, Portugal.dk eller Portugalinfo.dk en blog om Portugal.

Relevant information

http://www.travelforum.dk


Pressekontakt


Firma

TravelForum
Hausergade 36
1128 København K, Danmark

  20645320
  20645320

http://www.travelforum.dk

Modtag nyheder fra TravelForum på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire