Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/05-11   -   Pressemeddelelse

Krise dæmper it-vækst

It- og konsulentvirksomheden 2C change fik tilbagegang på toplinjen i 2010 efter stor vækst i 2009. Overskuddet på driften var 15,3 mio. kr efter en omsætning på 189 mio. kr. Overskudsdelingen til medarbejderne udgjorde 2,7 mio. kr.

"Vi er vant til at vokse på både toplinje og bundlinje, men i 2010 fik finanskrisen betydning for vores resultat. Vi havde et stærkt 2009, men 2010 gav os en tilbagegang i omsætningen på fem mio. kr", siger Nicolaj Vang Jessen, som er direktør for 2C change koncernen.

Bortset fra tilbagegangen i omsætningen er 2C change tilfreds med 2010, og virksomheden har med opkøb i Norge og udvidelser i Malaysia styrket sit internationale fodfæste. 2C change opruster også på Business Intelligence og Business Consulting, som er områder i vækst. 2C change's omsætning blev i 2010 på 189 mio kr, og overskuddet var på 15,3 mio. kr mod 15,0 mio. kr året før. Koncernens 128 medarbejdere fik en samlet overskudsdeling på 2,7 mio. kr. Efter skat og overskudsdeling leverede 2C change et overskud på 9,2 mio. kr mod 10,7 mio. kr året før.

"Mange mellemstore virksomheder er præget af den internationale krise, og på it-siden lægger de mere vægt på dokumentation og effekt af it-investeringen. Tendensen er positiv på den lange bane, men den sætter større moderniseringer lidt ned i tempo, og det kan vi mærke", siger Nicolaj Vang Jessen.

2C change som den største dansk-ejede SAP-partner i Danmark, forventer, at danske virksomheder vil følge den internationale tendens og få brug for mere ledelsesinformation og vil trække på SAP's værktøjer til dette. Derfor har 2C change opbygget mere kompetence på dette felt og på forretningsmæssig rådgivning.

"Vi har også opbygget større kapacitet i Malaysia, fordi vi ser et voksende marked for offshoring på ERP-området. Vores selskab i Norge er styrket gemme fusionen med Share Consulting, og vores medarbejderantal er fortsat voksende. Vi står godt rustet til 2011", siger direktøren for 2C change.

2C change er et SAP-hus med en række tætte og langvarige forhold til sine kunder. Virksomheden leverer rådgivning, implementering, udvikling, drift og support af SAP-løsninger. I 2011 forventer 2C change at styrke relationen til en række større kunder i takt med at SAP ændrer sin arbejddeling med kanalen og giver parnere del i større dele af licensforretningen på SAP's software.

"Vi lægger vægt på at udbygge vores kompetencer hele tiden, og vi har nogle meget dygtige medarbejdere, som brænder for at løse kundernes opgave. Det er og bliver nøglen til succes i vores marked", siger Nicolaj Vang Jessen.

2C change - nøgletal (i mio. DKK) 2010 2009 2008 2007
Nettoomsætning 188,7 194,0 166,8 129.0
Resultat af primær drift før overskudsdeling 18,0 20,0 18,3 16.4
Resultat af primær drift (EBIT) 15,3 15,0 14,2 12.4
Årets resultat 9,2 10,7 7,8 7.8
Antal medarbejdere (gnsn.) 128 120 104 90

Om 2C change
2C change er grundlagt af en gruppe erfarne SAP-onsulenter i Skandinavien og er i dag full service provider inden for SAP med speciale i rådgivning, projektledelse og implementering samt industrispecifikke løsninger, support, undervisning og hosting. 2C change er et SAP-hus, der omsætter forretningsmæssige behov til innovative og værdiskabende ydelser, løsninger og produkter. 2C change har 128 medarbejdere på kontorer i både Danmark og Norge og råder tillige over en fuldt integreret off-shore leveranceorganisation.


Relevant information

http://www.trialog.nu


Pressekontakt


Firma

2C change a/s
Erhvervsbyvej 11
8700 Horsens, Danmark

  56290097
  56290097

http://www.2cchange.com/

Modtag nyheder fra 2C change a/s på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire