Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/06-11   -   Pressemeddelelse

Nilfisk går offshore med livrem og seler

Nilfisk indgår aftale med 2C change om danske og malaysiske SAP-konsulenter til at støtte koncernens hastige globale ekspansion. Det nye samarbejde giver fleksibilitet og lavere priser, men for Nilfisk er det vigtigste, at pålideligheden er i top.

-Direktionen er hurtigere til at opkøbe selskaber, end vi er til at integrere dem i vores it-landskab. Derfor har vi brug for ekstra ressourcer udefra, og vi trækker da gerne på offshore-ressourcer, hvis de er en integreret del af en dansk leverance. I forhold til SAP bruger vi offshore med livrem og seler, siger it-direktør Steen Mogensen fra det danske hovedkontor i Nilfisk-Advance, hvis aftale med 2C change trådte i kraft i maj 2011.

Nilfisk-Advance leverer professionelt rengøringsudstyr over hele kloden. Selskabet har datterselskaber i 43 lande, distributører i over 70 lande og produktion i Europa, Asien og Amerika. SAP er udset til at være koncernens it-mæssige rygrad, og 2C change var med til at indføre den første SAP-løsning i koncernen i 2007. Nu er SAP i produktion i Holland, Belgien, Frankrig, Italien, Danmark og inden for et år forventes Ungarn og de øvrige nordiske lande at være i drift.
2C change er netop udset til leverandør af support og udvikling i en global tre-årig aftale, der vil indbefatte SAP-specialister fra det malaysiske selskab i 2C change koncernen. Aftalen betyder, at Nilfisk dels fortsætter samarbejdet med danske SAP-konsulenter og dels kommer til at samarbejde med malaysiske kolleger i Kuala Lumpurs modne SAP-marked. Engelsk er det officielle forretningssprog i Malaysia, hvilket minimerer risikoen for de kommunikationsproblemer, som ofte følger med i offshore-samarbejde. Samlet set udgør konsulenterne en pulje af ressourcer, som Nilfisk kan trække på.
-Vi er glade for at udbygge samarbejdet med Nilfisk til at omfatte vores offshore-model. Vi ved at Nilfisk kræver høj kompetence og forsyningssikkerhed, og det vil vi opnå gennem kombination af erfarne danske ressourcer og yngre, kompetente SAP-konsulenter i Kuala Lumpur, siger adm. dir Nicolaj Vang Jessen fra 2C change. -Samtidig tilstræber vi maksimal fleksibilitet, så konceptet har relevans for mindre virksomheder, der ikke kan binde sig til et stort, fast timetal, men som Nilfisk gerne vil vælge fra opgave til opgave.

-Timesatsen er naturligvis lavere i Kuala Lumpur, og derfor har vi aftalt lavere omkostninger i aftalens løbetid, siger it-direktøren fra Nilfisk, der selv råder over 17 danske medarbejdere i et SAP-kompetencecenter. -Samarbejdet med 2C change giver os fordelen af en omkostningsreduktion, uanset om opgaverne løses offshore eller ej. Fordelen bliver større for begge parter, hvis vi i fællesskab lykkes med at lægge flere opgaver ud. Det vigtigste for os er og bliver, at vi har en pålidelig partner, som kender vores forretning, og som hurtigt kan træde til.
De interne SAP-folk kan ikke klare de spidsbelastninger på SAP-udvikling, der opstår i takt med den globale ekspansion. Koncernen med over 100 års historie har et broget systemlandskab, fordi mange lande er dækket ved at opkøbe selskaber. Mange autonome enheder bliver nemmere at styre, hvis de it-mæssigt er godt integreret. Tanken er at samle koncernens forretningsmæsige processer på SAP-platformen, og det er for vigtigt til at gamble på en ren offshore-løsning, forklarer Steen Mogensen:
-Hvis vi skulle have outsourcet alt til en low cost partner, ville det være en kæmpe dokumentationsopgave i sig selv. Samtidig ville det være for risikabelt. Med 2C change får vi det bedste fra to verdener, fordi deres konsulenter kender os i forvejen og selv har været med til at bringe os i luften på SAP, siger han.
Steen Mogensen forestiller sig, at ét system i koncernen gør det hurtigere og nemmere at integrere kommende enheder med en konsistent og standardiseret tilgang til it, support og systemer.
I Danmark er Nilfisk særlig kendt for støvsugeren, men i dag har koncernen er stort udbud af apparater til almindelig rengøring og specialrengøring. Nilfisk-Advance har kvalitet som første prioritet på sine produktionsfaciliteter. Produkterne henvender sig især til professionelle rengøringsselskaber. Koncernens mærker omfatter Nilfisk, Nilfisk-ALTO, Advance, Clarke, Viper og Nilfisk-CFM.

Yderligere oplysninger kan hentes via kontakt til:

IT-direktør Steen Mogensen Direktør Nicolaj Vang Jessen
Nilfisk-Advance A/S 2C change
T: +45 43 23 81 90 T: +45 2543 8808
E: steen.mogensen@nilfisk-advance.com E: nvj@2cchange.com

Om 2C change
2C change er en fleksibel og agil leverandør på det skandinaviske ERP-marked. Virksomheden er grundlagt af en gruppe erfarne SAP-konsulenter, som idag er partnere og sammen med 120 medarbejdere rådgiver, leder projekter og implementerer. 2C change leverer sine projekter hurtigt og solidt, fordi organisationen er lille og fokuseret på at bringe værdi til kunderne. 2C change er stærk inden for hele SAP's produktpalette med kompetence til at levere industrispecifikke løsninger, support, undervisning og hosting fra kontorer i både Danmark, Norge og Malaysia.

Om Nilfisk-Advance A/S
Nilfisk er dedikeret til at levere professionelt rengøringsudstyr, som imødekommer og overstiger kundernes forventninger. Nilfisk bygger på en tradition med innovation og kvalitet gennem 100 år. Global tilstedeværelse gør det muligt at støtte kunder med brede produktserier og høj kvalitetsservice over hele verden. Læs mere på www.nilfisk-advance.com


Relevant information

http://www.2cchange.com


Pressekontakt


Firma

2C change a/s
Erhvervsbyvej 11
8700 Horsens, Danmark

  56290097
  56290097

http://www.2cchange.com/

Modtag nyheder fra 2C change a/s på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire