Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/06-12   -   Pressemeddelelse

Danske mænd er vilde med luksus og livsstil

Opskriften lyder: Luksus og livsstil til mænd skal være unikt og i øjenhøjde

Nicolai Klingenberg står bag livsstilssitet My-Pleasure.dk, hvor det gode liv og luksus lever i allerbedste velgående. Indlæg nummer 900 er for længst publiceret, og siden startskuddet lød for et par år siden, er trafikken kun gået frem. I øjeblikket har sitet over 90.000 månedlige besøgende, og det er der en grund til: "Jeg serverer tingene i øjenhøjde - uanset om der er tale om frokosttatar til 90 kroner eller et ur til 300.000 kroner. Derudover er min personlige tilgang til de ting, jeg skriver om lidt atypisk - jeg har som oftest oplevet alt, hvad jeg skriver om, og jeg tager selv billederne frem for at bruge pressefotos. Dermed får læserne unikt indhold og fotos, som de ikke finder andre steder", fortæller manden bag.

Idéen blev til, da Klingenberg ofte var på farten i sit virke som chefredaktør på det tidligere luksusmagasin Bolig Eksklusiv - her gik turene ofte til udlandet i forbindelse med alt fra en billancering og en jomfrutur på et krydstogtskib til ur-messer, hotelindvielser eller en søsætning af en custom made yacht på 131 fod. Turene bød også på fine hoteller og restauranter, som ikke havde relevans for den endelige artikel, men da sidehistorierne stadig var interessante, blev My-Pleasure.dk oprettet, så oplevelserne ikke gik til spilde.
"De danske mænd manglede et seriøst online medie, som kunne holde dem opdateret på relevante nyheder - nyheder, der er skrevet af en mand og til mænd. Det har taget tid, men når jeg har set, at besøgstallet er vokset måned for måned, så er jeg blevet bekræftet i, at jeg har fanget deres interesse", lyder det fra Nicolai Klingenberg.

Alt til mænd - og kvinderne læser med
Sitet indeholder artikler og indlæg om alt, hvad der ifølge Nicolai Klingenberg interesserer mænd anno 2011: Ure, biler, mode, rejseoplevelser, tips til restauranter, Champagne og passionsfyldte bilejere og ursamlere. Alt er dog efter Nicolai Klingenbergs egen mening serveret i øjenhøjde:
"Jeg forsøger at guide mine læsere til gode oplevelser og gøre dem og mig klogere. Desuden er der god dialog mellem mig og nogle af de mange besøgende, hvor jeg får tips af læserne - og de får tips af hinanden".
78 % af læserne er 25 år og derover - heriblandt også en del kvinder, som læser med for at finde inspiration til oplevelser med deres mænd eller gaveidéer til selv samme.

Online i samspil med tv, trykte medier, radio og events
Det hele foregår ikke kun på My-Pleasure.dk. "Jeg har haft fornøjelsen af at være på landsdækkende tv flere gange i forbindelse med indslag og udsendelser om livsstil, mænd og nettet som medie. Derudover har My-Pleasures læsere flere gange været samlet til events for at netværke og møde hinanden udenfor kommentarfeltet." Senest var mere 100 læsere samlet til en stor grillfest, og i begyndelsen af året blev der budt på cognac- og cigarsmagning i selskab med maskuline køkkener og biler. "Der er meget mere at komme efter - jeg har fået forespørgsler på artikelsamarbejde med flere medier samt foredrag om mænd og livsstil. Danske mænd har i den grad en interesse for det gode liv, så længe det serveres personligt og i øjenhøjde", afslutter Nicolai Klingenberg.

Kort om manden bag:
Nicolai Klingenberg er 33 år og har skrevet siden 1996 som både freelancer, redaktionschef og chefredaktør hos blandt andet Aller og Forlaget Deluxe. I 2007 etablerede han egen virksomhed med fokus på tekst og kommunikation og har efterfølgende skrevet for medier som Børsen Pleasure, Berlingske, Euroman, Arena, FHM, Euroman.dk, Golf Eksklusiv og Børsen Weekend. For fotos, interview og lignende kontakt Nicolai Klingenberg på telefon 26 22 52 43 eller på nk@my-pleasure.dk


Relevant information

http://my-pleasure.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

My-Pleasure.dk
Bøgelyvej 15
3480 Fredensborg, Danmark

  26225243
  26225243

http://my-pleasure.dk

Modtag nyheder fra My-Pleasure.dk på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire