06/05-09
-
Pressemeddelelse
Super Dæk Service Odense Havn trodser finanskrisen
Den med finanskrise og et stillestående samfund tror de ikke meget på hos Super Dæk Service i Odense Havn. Den 23. april flytter det velbesøgte dæk- og autoværksted til nye og topmoderne lokaler. Bygningen er på over 1800 m2 og ligger på nabogrunden til de nuværende lokaliteter. Med de nye lokaler bliver der endnu bedre plads til at servicere kunderne. Den mere end fordoblede kapacitet betyder at kunderne vil opleve kortere ventetider.
"Vi havde simpelthen ikke plads nok i de gamle bygninger" fortæller en glad afdelingsleder Claus Pedersen, der ser frem til at byde nye og gamle kunder velkommen i de nye lokaler. "Vi kan mærke at vores kunder er trofaste og samtidig kommer der hele tiden nye kunder til. Vi bliver nødt til at have pladsen til at give dem den service navnet "Super Dæk Service" lægger op til". Og den plads får Claus Pedersen så sandelig. Med 7 lifte til personbiler og plads til opbevaring at 1100 sæt hjul er der igen masser af kapacitet til person og varevogne. Til de tungere køretøjer er der nu to baner med gennemkørsel med tilhørende lager, så også her er kapaciteten kraftig forøget.
Det bliver lige midt i forårssæsonen, at Claus Pedersen og hans erfarne mandskab skal i gang med at pakke flyttekasser. Men ikke engang tanken om en flytning i en af årets travleste måneder, kan få smilet til at forsvinde hos Super Dæk Service-mandskabet. "Vi tager det med et smil", fastslår afdelingslederen og glæder sig til at flytte ind i de nye omgivelser. Naturligvis får vi travlt i april - men det har vi jo hvert år. Sådan er det i Danmark: Når fuglene begynder at synge og påskeliljerne titter frem - så skal der sommerdæk på bilen.
Relevant information
http://www.sds.dk