Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/09-09   -   Pressemeddelelse

Det lokale Super Dæk Servicecenter inviterer alle kvinder til brunch og bilkursus

De fleste mænd ved, hvordan de udfører helt almindelig service på deres bil, så de både sparer tid, besvær og penge på kort og lang sigt. Den viden tilbyder Super Dæk Servicecentre nu alle kvinder 20 steder i landet. De kvindelige bilister inviteres til brunch med dæk, olie, viskerblade, sikringer og barnestole på menuen!

En velholdt bil er billigere i drift, rarere og sikrere at køre i og holder sin pris bedre. Det budskab vil Super Dæk Servicecentre landet over gerne sprede til de kvindelige bilister. Derfor kan alle interesserede kvinder den 20. september få et introduktionskursus i en helt almindelig moderne familiebil fra kl. 10-12 på det lokale Super Dæk Servicecenter.

"Det er vores indtryk, at langt de fleste kvinder gerne vil vide, hvordan deres bil fungerer og selv kunne tjekke og vedligeholde den, men at de aldrig har haft chancen for at lære det", siger Søren Glob, teamchef i Super Dæk Service A/S. "Bilen er blevet mændenes domæne, og det er synd, for kvinderne kører ligeså meget i bil som mændene, og derfor har de naturligvis også brug for at kunne tjekke lufttryk, skifte pærer og viskerblade, sætte barnesæde i eller vide, hvilken lampe det er, der blinker. Derfor inviterer vi nu alle kvinder til et gratis arrangement med brunch og bilkursus, som udelukkende er for kvinder", siger Søren Glob. "Super Dæk Servicecentrene har både faciliteter og mekanikere ud over det sædvanlige, og faktisk har vores kvindedag den 20. september allerede nu fået så mange tilmeldinger, at vi skal finde flere datoer, så alle kan komme med" fortæller Søren Glob.

Tilmeld dig og vind dæk for kr. 10.000

På www.kvindedag.dk kan man tilmelde sig og være med i udtrækningen af en stor præmie, nemlig dæk for kr. 10.000,-. Alle deltagere får samtidig en goodby bag med hjem med lidt godt til bilen.

For yderligere information, venligst kontakt:

Super Dæk Service A/S
Søren Glob
Mobiltelefon: 20 25 00 46

Relevant information

http://www.sds.dk


Pressekontakt


Firma

Super Dæk Service

, Danmark

  76151086
  76151086

http://www.sds.dk

Modtag nyheder fra Super Dæk Service på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire