Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/07-10   -   Pressemeddelelse

Find troskaben i sommerferien

Hvad enten du er den i parforholdet der er utro, eller du mistænker din partner for at være det, er sommerferien et godt tidspunkt at få talt ud på. I sommerferien har man endelig tid sammen og hvad vigtigere er, afhængigt af hvis side man ser det fra, tid uden elsker eller elskerinde! "De fleste utro benytter arbejdstiden eller timerne lige efter til at pleje det de har ved siden af, og i ferien er man frataget den mulighed. Derfor er det ofte der man får kvaler over hvad det er man har gang i, og det gør sommerferien perfekt til refleksion og til at få taget den alvorlige snak mellem mand og kone," siger utroskabseksperten Anja Lysholm som har forfattet bogen "Hvem er du utro?" hvori hun opfordrer kraftigt til ærlighed, men dog ikke nødvendigvis til monogami.

"Jeg kan se at en ny undersøgelse fra Gallup viser at hver 3. dansker indrømmer at have været deres partner utro, men jeg tror tallet er langt højere end det. Derfor er det utopi at tro at det er noget der kan undgås. Men vi kan lære at være ærlige om vores lyst til andre, og det vil, modsat hvad de fleste tror, bringe os tættere på hinanden." Hun giver disse 5 overvejelser om troskab du kan gøre dig i sommerferien:

1. Overvej et monogamt forhold overhovedet er noget for dig. Hvis du altid er utro, har du meget at vinde ved at være ærlig om hvordan du har det. Du HAR et valg.

2. De fleste lyver om deres utroskab for at skåne partneren. Overvej om du virkelig lyver til din partners bedste. Er han/hun ikke bedre tjent med at vælge selv?

3. Overvej hvilke løgne du tvinger andre til at have i deres liv fordi du har løgne i dit (f.eks. din elsker/elskerinde eller venner dig dækker over dig). Det er ubehageligt at leve på en løgn, og den er aldrig kun ens egen.

4. Overvej om de to (eller flere?) du elsker, evt. kunne være interesserede i at deles om dig. Det lyder vildt, men der er faktisk par der vælger den løsning til alles tilfredsstillelse (de går bare meget stille med dørene pga. fordømmelse udefra).

5. Overvej om du virkelig har tænkt dig at lave om på noget. Hvis ikke, så slip den dårlige samvittighed - den får ingen det bedre af.

"Der er aldrig noget godt tidspunkt at sprænge en bombe under sit parforhold på," tilføjer hun "men i sommerferien har man god tid til at få talt ordentligt ud, og det er særdeles vigtigt. I det hele taget er det vigtigt at man taler om sin lyst til andre - det er nemlig ikke den der ødelægger parforholdet, det er hemmelighederne," siger hun. "Desværre er aviser og ugeblade fyldt med artikler om hvordan vi undgår utroskab, når vi hellere burde tale om hvordan vi håndterer den der allerede foregår og altid vil gøre det."

Relevant information

http://www.utroskabseksperten.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Forlaget Uforklarbar
Tøjmestervej 16, 3. mf.
2400 København NV, Danmark

  30710259
  30710259

http://uforklarbar.dk

Modtag nyheder fra Forlaget Uforklarbar på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire