Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/01-09   -   Pressemeddelelse

Tidligere Norriq direktør investerer i SaaS

Bjarne Søballe, der med succes solgte Munk IT til færøske Norriq for ca. 2 år siden, har nu investeret i UniFlip A/S, som udvikler og designer SaaS-løsninger (Software as a Service).

"UniFlip er en spændende virksomhed med et unikt forretningskoncept og et stort potentiale indenfor SaaS løsninger" - udtaler Bjarne Søballe og fortsætter - "Det bliver mit ansvar at sikre fortsat opbygning af organisationen og vækst og deltage i udvikling af nye SaaS produkter."

UniFlip's første produkt blev introduceret for mindre end 12 måneder siden og er et online system, hvor man omdanner sine tryksager til bladre-kataloger. Systemet har på rekordtid etableret kunder i det meste af verden og benyttes allerede aktivt i mere end 47 lande.

"UniFlip skal være markedsledende indenfor denne type produkter, og vi introducerer snart nye og lignende løsninger, som kan tilpasses vores SaaS platform og forretningskoncept." slutter Bjarne Søballe.

Compu-Trade Holding A/S og udviklingsdirektør Mads Paaskesen er de to øvrige aktionærer, der sammen har investeret et millionbeløb til udvikling af software og marketingkoncept de sidste 18 måneder.

"Vi er utrolig glade for Bjarne's engagement i UniFlip A/S" - udtaler Kim T. Rasmussen fra hovedaktionæren Compu-Trade Holding A/S og fortsætter - "Jeg har kendt Bjarne siden 1990, hvor vi tidligere arbejdede sammen i IT-Branchen. Han er dynamisk, fremadrettet, troværdig, en god leder og den profil og partner, vi har ledt efter siden selskabets start."

UniFlip A/S blev etableret i 2007 med fokus på SaaS-løsninger, hvor brugeren har direkte adgang til softwaren fra internetbrowseren, og undgår dermed at downloade og vedligeholde softwaren på sin egen computer.

Analysefirmaet Gartner Group forventer, at denne type online løsninger vokser kraftigt de kommende år, og specielt finanskrisen vil være en medvirkende årsag til væksten, da virksomheder tvinges til at skære i udgifterne.

Dermed kanaliseres budgetterne fra at gå til at forbedre inhouse-løsninger til at gå til effektive SaaS-løsninger, som er billigere i vedligeholdelse for både leverandør og kunde.

Læs mere om UniFlip A/S på www.uniflip.dk

Til redaktionen:
Du er velkommen til at kontakte Bjarne Søballe på mobil: 2080 1400 eller Kim T. Rasmussen på mobil: 2210 4340 - eller selskabets tlf.: 7022 7069


Relevant information

http://www.uniflip.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Uniflip A/S
Tune Parkvej 5
4030 Tune, Danmark

  +45 7022 7069
  +45 22 10 43 40

http://www.uniflip.com

Modtag nyheder fra Uniflip A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire