Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/10-12   -   Pressemeddelelse

Nyt samarbejde skal optimere salg- markedsføring i virksomhederne!

Specialisterne C-Value og C2-Relations A/S har indgået samarbejde. Med hver deres unikke kompetencer. C-Value effektiviserer processerne med LEAN værktøjer. C2-Relations A/S understøtter processerne med CRM værktøjer. En forskel der kan give større indtjening i virksomhederne og øge konkurrenceevnen fordi salgs- og markedsføringsindsatserne bliver optimeret.

Sælgere bliver presset mere og mere. Det bliver sværere at opnå målene, da konkurrencen i en tid med lav vækst skærpes. Vedvarende bearbejdning af kundeemner og igangværende tilbud er en forudsætning for at vinde kunden og ordren. Dertil vil øget struktur og forbedrede processer giver sælgerne flere positive resultater. "Vi oplever at ensartethed og flere værdiskabende besøg giver større indtjening. Struktur på emnedatabasen skaber flere nye kunder, og endda med en mindre indsats", oplyser Claus Diedrichsen , indehaver af C2-Relations A/S.

"Jeg er helt enig", bekræfter Torben Kjær Madsen, indehaver af C-Value - Value Connect. "Når jeg er ude i virksomhederne for at effektivisere og hjælpe dem med at tjene flere penge, oplever jeg udfordringer med strukturer og ensartethed. Adgang til videndeling om kundedata giver bedre service og fastholder kunder. For at opnå værdifuld synergi mellem salg og markedsføring, skal både processerne og systemerne der understøtter processerne være optimeret", fortæller Torben Kjær Madsen.

Vi har sammensat et sæt værdifulde værktøjer, som gør en forskel på markedet, fortæller Claus Diedrichsen. LEAN værktøjerne benytter effektivitetstræner Torben Kjær Madsen, kombineret med Six Sigma og Sund Fornuft når han hjælper virksomhederne. De værdiskabende aktiviteter øges og processerne forbedres. Unødige rutiner, spild og fejl reduceres samtidig med at de ansatte involveres. CRM forretningskonsulent Claus Diedrichsen benytter CRM værktøjerne når han i virksomhederne samler, strukturerer og prioriterer viden om deres kunder.

Vores model er helt enkel, men vi er eksperterne, fortæller Torben Kjær Madsen. Først definerer vi mål hos virksomhederne og indsamler viden fra medarbejderne. Dernæst kortlægger vi spild områderne og forbedrer arbejdsprocesserne. Til slut implementerer vi CRM systemet.

"Vi glæder os til at opleve virksomhederne tjene flere penge. Det er positivt at gøre en forskel med at forbedre og optimere et kriseramt samfund. Vi begge har passion for det vi laver på hvert vores område", oplyser Claus Diedrichsen. Virksomheder kan melde sig til en workshop, hvor vi tilbyder træning i hvordan de kan få optimeret deres salgs- og markedsføringsindsats. "Og tjene flere penge", slutter Torben Kjær Madsen. LEAN og CRM workshop sker i kreative lokaler tirsdag 30. oktober 2012. På IBC Innovationsfabrikken, Birkemosevej 1, 6000 Kolding. Kl. 14.00 - kl. 17.00.

Kontakt:
Torben Kjær Madsen, indehaver af C-Value - Value Connect, 50 89 60 00
Claus Diedrichsen, indehaver af C2-Relations A/S, 31 69 13 00

Fakta om effektiviseringstræner & indehaver af C-Value:
Torben Kjær Madsen er selvstændig på 6. år med firmaet C-Value og effektiviserer alle gentagne arbejdsprocesser hos sine kunder. Han hjælper dem med at tjene flere penge. Værktøjerne han bruger er Six Sigma, LEAN og Sund Fornuft. Han leverer Six Sigma træning på åbne kurser og virksomhedstilpassede løsninger samt på IBC. Han er som en af de få i Danmark uddannet Six Sigma Black Belt.

Fakta om CRM forretningskonsulent & indehaver af C2-Relations A/S:
Claus Diedrichsen er indehaver af C2-Relations og har siden 2004 arbejdet med implementering af Microsoft Dynamics CRM. C2-Relations leverer et innovativt og individuelt tilpasset CRM-system, baseret på Microsoft Dynamics CRM standardløsning. Kompetenceområdet ligger rådgivning i det mest effektive og enkle CRM-system, tilpasset den enkelte virksomhed. Derudover har han en baggrund på 20 år i den finansielle sektor, 8 år med salg af forretningsapplikationer fra en større it virksomhed, ansvarlig for implementering af mere end 60 Microsoft CRM løsninger igennem de sidste 8 år.




Relevant information

http://www.c-value.dk


Pressekontakt


Firma

C-Value - Value Connect
Solsikkehaven 3, Vonsild
6000 Kolding, Danmark

  50 89 60 00 / 50 89 60 01
  50 89 60 00 / 50 89 60 01

http://www.facebook.com/ValueConnect

Modtag nyheder fra C-Value - Value Connect på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire