Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/07-10   -   Pressemeddelelse

Træpiller med 7% moms

Såvel kommende som nuværende kunder, der vil købe træpiller ved Brødr. Ewers A/S kan nu, spare rigtig mange penge, ved at købe træpillerne i det tyske datterselskab Gebr. Ewers GmbH.
Træpiller er en del af virksomhedens forsatte vækststrategi fortæller direktør Hans Otto Ewers og tilføjer: "Som en konsekvens af forskellen på den danske og tyske moms på træpiller, har vi valgt at etablere os med et tysk selskab, ikke mindst til fordel for vores privatkunder, der sparer forskellen på 25 % dansk moms og 7 % tysk moms.

Alt salg vil foregå fra en webshop, hvor kunderne hurtig kan betjene sig selv 24 timer i døgnet og efterfølgende afhente træpillerne, eller bestille en transportør til at levere. For at gøre det nemt, er der oprettet en hjemmeside, EwersEnergi.dk, hvorfra man hurtig kan komme til den tyske webshop. På webshoppen er der hjælp at hente på en hotline telefon, hvis kunder skal have assistance med at få lavet en ordre.

Momsreglerne er sådan at man som sælger fra en tysk virksomhed til en dansk forbruger, ikke må inkludere en levering af varen. Derfor vil EwersEnergi.dk henvise til kvalificerede transportører, alternativt kan køberne selv afhente fra EwersEnergi.dk's tyske lager i Flensborg.

EwersEnergi.dk har indgået en aftale med firmaet RD Logistics GmbH om lager og udlevering af træpiller, træbriketter og andre biobrændsler. Lageret er placeret på adressen Otto-Hahn-Str. 2, D-24941 Flensburg, tæt ved Förde Park. EwersEnergi.dk har sammen med RD Logistics skiltet, således at det er nemt at finde hvor varerne skal udleveres.

Brødr. Ewers A/S og Gebr. Ewers GmbH markedsfører energiprodukter til landbrug, andet erhverv og ikke mindst private igennem salgskanalen EwersEnergi.dk. Energichef Henrik Lindholm har igennem flere år haft ansvaret for indkøb og salg af energiprodukter i Brødr. Ewers A/S og skal ligeledes stå for indkøb og salg af træpiller i det tyske selskab.

Henrik Lindholm siger afsluttende: "Med det nye tiltag og ansættelsen af vores nyuddannede handelselev Danny Christensen, til at betjene og vejlede vores træpillekunder, vil EwersEnergi.dk forsat være at finde blandt de førende sælgere af kvalitetstræpiller til det danske marked.

Relevant information

http://www.ewersenergi.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Brdr. Ewers A/S
Ellegårdvej 19
6400 Sønderborg, Danmark

  74422975

http://www.brdr-ewers.dk

Modtag nyheder fra Brdr. Ewers A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire