Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/06-12   -   Pressemeddelelse

Arkitektur plus Energi - A+E:3D - tildelt ELFORSK-prisen 2012

Programmet A+E:3D viser lovende udsigter for, hvordan vi fremover tidligt skal tænke energibesparelser i byggeprocessen ind. Det gælder ikke kun i form af nybyggeri. Der er også mange perspektiver i at bruge værktøjet til anvendelse i renoveringen af den eksisterende bygningsmasse. Det er bl.a. dette potentiale i A+E:3D, som har givet holdet bag A+E:3D ELFORSK Prisen 2012, i skarp konkurrence med en række andre spændende projekter", siger Jørn Borup, forskningskoordinator for ELFORSK.

A+E:3D er et digitalt analyse- og dialogværktøj. A+E.3D er udviklet for at arkitekter, ingeniører og bygherrer hurtigt og i dialog kan foretage iterative, 3D-grafiske energiberegninger af forskellige arkitektoniske, geometriske og formmæssige løsninger som led i en strategisk energioptimering fra meget tidligt i et formgivningsforløb - f.eks. en bygnings længde, bredde, højde, solorientering, facader og tagformer.

- A+E:3D anvendes i de meget tidlige skitseringsfaser, før projekteringsfaserne, hvor de strategiske beslutninger for en bygnings koncept og form tages.
- A+E:3D åbner mulighed for at validere koncept og form direkte op imod det danske bygningsreglements energibestemmelser, og dermed det europæiske bygningsdirektiv, på dette meget afgørende tidspunkt i formgivningsprocessen.

Disse to karakteristika er helt afgørende for den meget akutte efterspørgsel på A+E:3D, idet ingen eksisterende digitale programmer har begge disse features i sig - som samtidig er forhold, der er helt afgørende for om arkitektonisk kvalitet og energioptimering går op i en syntese. Derfor imødeses A+E:3D version 2.0 i byggebranchen.

A+E:3D 1.0 blev frigivet i efteråret 2011 og kan downloades fra www.apluse.dk. A+E:3D 1.0 kan håndtere enkle, firkantede bygningsformer. A+E:3D indeholder alle tilgængelige beregningsparametre fra Be10, Bygningsreglementets program til dokumentation af bygningers energimæssige performance.

A+E.3D 2.0 frigives umiddelbart efter sommerferien, 2012. Det nyskabende i A+E:3D 2.0 bliver, at brugeren vil kunne teste komplekse digitale volumenmodeller op imod Be10, på et meget tidligt tidspunkt i skitseringsfasen, og at brugerinterfacet bliver mere intuitivt og visuelt og derved indgår som en integreret del af arbejdsprocessen i skitsefasen.

"Vi er meget glade for at modtage det rygklap for A+E:3D, som ELFORSK Prisen 2012 er. Med A+E:3D kan man allerede på skitseplan se, om et givent byggeprojekt vil løbe ind i problemer i forhold til at overholde energikravene, beskrevet i bygningsreglementet. Dermed kan ingeniører og arkitekter i fællesskab fastsætte rammerne for, hvordan man kommer videre med noget, der både kan blive god og energioptimeret arkitektur", siger projektleder Vibeke Grupe Larsen, på vegne af projektgruppen.

Læs mere: http://www.elforsk.dk/News/2012/Vinder%20af%20ELFORSK%20Prisen%202012.aspx og meld dig som tester på www.apluse.dk, hvorfra A+E:3D kan downloades. Programmet bliver demonstreret ved en launchevent efter sommerferien, hos Henning Larsen Architects. Nærmere information følger.

Projektgruppen arbejder pt på at videreudvikle A+E:3D til version 3.0 mm, til at kunne anvendes til energirenovering samt omfatte overordnede materiale- og prisbetragtninger, i tilknytning til energioptimering.

Yderligere oplysninger fås hos:

Vibeke Grupe Larsen, VGLCPH, vgl@vglcph.dk, tel 26280289 (projektleder)
og/eller
Jørn Borup Jensen, Forskningskoordinator, ELFORSK, jbj@danskenergi.dk, tel 35300934 

Facts:
Udviklingen af A+E:3D er finansieret af ELFORSK-midler og de involverede parters egenfinansiering.

Processen omkring A+E:3D understreger betydningen af at arkitekter og ingeniører arbejder tæt sammen i forbindelse med udviklingen af nye produkter til fremme af bæredygtigt byggeri, og ELFORSK bevillingen går til at videreudvikle, programmere, teste og launche dette program, der kan foretage hurtige, iterative 3D-grafiske energiberegninger i de indledende skitseringsfaser. Ideen er at arkitekter, ingeniører og bygherrer hurtigt skal kunne foretage 3D-grafiske energiberegninger af forskellige arkitektoniske, geometriske og formmæssige løsningsmodeller, som et led i energioptimering fra meget tidligt i formgivningen af et projekt.

A+E:3D ligger i forlængelse af de succesrige projekter "Arkitektur og Energi - Publikation" fra 2006 (modtog ELFORSK-prisen 2007) og "Arkitektur og Energi - Kravspecifikation", udviklet af SBi, VGLCPH, Esbensen Rådgivende Ingeniører og Akademisk Arkitektforening, i samarbejde med Arkitektskolerne i København og Aarhus.

A+E:3D gennemføres af en multidisciplinær projektgruppe, der er sammensat af nogle af Danmarks fremmeste repræsentanter fra det praktiske erhverv, forskningsmiljøer og udviklingsmiljøer. Projektgruppen består af:

Vibeke Grupe Larsen, VGLCPH, projektleder
VGLCPH aps er en arkitekt- og konsulentvirksomhed, der bygger bro mellem hard core miljøfaglighed og kvalitativ arkitektonisk formgivning. Vibeke Grupe Larsen er arkitekt, indehaver af VGLCPH og projektchef hos Viegand & Maagøe.
www.vglcph.dk

Rob Marsh, SBi, Statens Byggeforskningsinstitut
Statens Byggeforskningsinstitut skaber forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø.
Rob Marsh er arkitekt og seniorforsker I Sbi, med energi som særligt indsatsområde.
www.sbi.dk

Signe Kongebro, Henning Larsen Architects
Henning Larsen Architects, et af Danmarks bedst kendte arkitektfirmaer, skaber levende, bæredygtige byggerier, der rækker ud over sig selv og bliver af varig værdi for brugeren, kulturen og det samfund, de er en del af. Signe Kongebro er arkitekt og associeret partner i HLA, med bæredygtighed som særligt indsatsområde.
www.henninglarsen.com

Janus Jagd, InteractiveLabProductions
ILP er et designstudie med base i København, der er specialiseret i at udvikle forretningsløsninger indenfor spil, webapplikationer og komplette 3D mediepakker. Janus Jagd er kreativ direktør I ILP.
www.interactivelabproduction.com

Henrik Sørensen, Esbensen Consulting Engineers.
Esbensen er kendte som internationale specialister og foretrukne samarbejdspartnere inden for energi, indeklima og bæredygtigt byggeri. Henrik Sørensen er partner I Esbensen.
www.esbensen.dk

Annette Blegvad, Akademisk Arkitektforening
Akademisk Arkitektforening har bæredygtighed som indsatsområde, og er tovholder for to netværk af arkitekter, et miljø- og et klimanetværk, som er fokusgrupper for afprøvning og kvalitetssikring af A+E:3D, hele vejen igennem projektforløbet.
Annette Blegvad er chefkonsulent i Akademisk Arkitektforening.
www.arkitektforeningen.dk


Relevant information

http://www.vglcph.dk


Pressekontakt


Firma

VGLCPH ApS
Vesterbrogade 15, 1.sal
1620 København V, Danmark

  26280289
  26280289

http://www.vglcph.dk

Modtag nyheder fra VGLCPH ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire