Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/10-02   -   Pressemeddelelse

Ny Lancering af ABC Academy

Den danske e-learning virksomhed Danish Probe A/S har 1. oktober 2002 lanceret den nyeste version 3.0 af det internationalt prisbelønnede ABC Academy - Learning Management System.

ABC Academy - Learning Management System anvendes i dag af selskaber som Microsoft Business Solutions, Canon EMEA, Danmarks Radio, Kuwait Petroleum, F-GROUP og Eurocommerce & Uni-Europe.

ABC Academy - Learning Management System indeholder i version 3.0 en række nyheder, som giver organisationer mulighed for at skabe en kraftfuld motor for organisationens samlede e-learning, kompetence og almene uddannelsesaktiviteter på Internettet. ABC Academy lanceres som noget helt nyt i en large-scale edition, som tilgodeser store og internationale udrulninger af e-learning i mange forskellige lande, sprog og kulturer.

I Danmark kan den nyeste version opleves i indeværende uge på Træfpunkt Human Resources 2002, der afholdes i Øksnehallen i København.

Lanceringen vil derudover ske på TechLearn 2002, der afholdes i Walt Disney Resort, USA (okt 27-30) samt Online Educa 2002 i Berlin (nov 27-29), der anses for værende mellem de førende e-learning konferencer og messer i verden.

På begge internationale konferencer og messer vil ABC Academy - Learning Management System blive præsenteret med Canon EMEA som case.

Canon EMEA har i mere end 80 lande lanceret "The Learning Zone", som er betegnelsen for den internationale e-learning portal hos Canon EMEA, opbygget med brug af ABC Academy - Learning Management System. Canon EMEA vil i fremtiden benytte "The Learning Zone" inden for alle former for e-learning hos Canon - i mere end 80 lande, sprog og kulturer.

Den europæiske e-learning direktør hos Canon EMEA udtaler "We are living through an information revolution where knowledge is power. The collective application of knowledge in an organisation represents a major source of competitive advantage. E-learning is one way to unlock our knowledge assets and add real value."

Vi er i Danish Probe A/S meget glade og tilfredse over i år 2002 at kunne introducere den nyeste version 3.0 af ABC Academy - Learning Management System, som mere end nogensinde tager udgangspunkt i et tæt samarbejde med selskabets kunder, udtaler adm. direktør Jesper Lohse.

ABC Academy indeholder i den nyeste version - udover mulighed for opbygning og administration af e-learning portaler og interaktive e-learning kurser - ligeledes mulighed for at sikre meget store og internationale e-learning portaler i mange lande, sprog og kulturer. Det er som noget helt nyt muligt at kombinere e-learning med kompetencestyring og videnregnskaber, udvidet brug af internationale standarder samt udvidet sikring af alle organisationens uddannelsesaktiviteter i form af traditionelle kurser, e-learning, pocket pc, cd-rom og web broadcast baserede uddannelsesaktiviteter.

Vi anser, at den nye version vil have stor effekt for de organisationer, som er i gang med eller står overfor at skulle udbrede e-learning i hele organisationen, og som for alvor ønsker at skabe værdi af e-learning investeringen. ABC Academy har med den nyeste version taget et nyt skridt ind i fremtiden og er blevet et endnu stærkere og mere konkurrencedygtigt internationalt software produkt.

For vores kunder, og deres medarbejdere, forretningspartnere og slutkunder, medfører ABC Academy - Learning Management System fleksibilitet til at vælge - hvad, hvornår og hvor der skal læres - 24 timer i døgnet, 365 dage om året.

Relevant information

http://www.danishprobe.com


Pressekontakt


Firma

Danish Probe A/S
Rådhuspladsen 16
1550 København V, Danmark

  +45 33691530
  +45 33691530

http://www.danishprobe.com

Modtag nyheder fra Danish Probe A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire