Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/06-12   -   Pressemeddelelse

To danske iværksættere har specialiseret sig i at levere vinterservice med et it-system til snerydning

Ved at kombinere en traditionel service med moderne teknologi sætter et lille firma ny standard for vinterservice

Et opgør med traditionelle forestillinger angående vinterservice. Det garanterer et nystartet firma, der netop har sin anden sæson bag sig. Målsætningen er at bryde den stilstand, som længe har hersket i branchen for snerydning og glatførebekæmpelse. Her foregår organisering af udkald og kvalitetskontrol i vidt omfang stadig som for 20 år siden. Udvikling og innovation var indtil for nylig fremmedord.

Firmaet Vinterservice introducerer en ny internetbaseret teknologi med potentiale til at forbedre og effektivisere branchen.

Information fra vejrtjenester, dokumentation for hver enkelt opgaves udførelse i form af før- og efter fotos, samt kunders ordreafgivelse er samlet online.

Til trods for en mild vinter var teknologien og ideen bag så succesfuld, at Vinterservice fra første til anden sæson tredoblede sin kundekreds. Firmaet har sine primære aktiviteter i hovedstadsområdet, men retter den kommende sæson blikket mod det udenlandske marked.

Det er direktør Niels Erik Bidstrup og driftschef Peter Brøndbergs ambition, at Vinterservice skal være ledende indenfor know-how og teknologi. På sigt er tanken, at firmaet skal udvikle sig til et center for viden angående bekæmpelse af glat føre.

Duoen har blandt andet brugt den "grønne" vinter til søsætte en række projekter for at indfrie målsætningen:

− Vinterservice præsenterede sit koncept i Chicago på en konference for den nordamerikanske brancheorganisation SIMA. Firmaet har senere som den eneste europæiske aktør opnået medlemskab af organisationen og forventer sig meget af den gensidige udveksling af viden. Vinterservice tager til SIMA's årsmøde i Buffalo i staten New York denne juni for at lave markedsundersøgelser og klarlægge muligheder for salg til de nordamerikanske og canadiske markeder.

− Firmaet har taget initiativ til udgivelse af Magasinet Vinterservice. Branchebladet bidrager til at bringe producenter, entreprenører, kunder, akademikere og forskere tættere sammen og er tænkt som et forum for udveksling af erfaringer.

− Videreudviklet softwaren, der understøtter firmaets koncept og gør at vejrudsigter, GPS-koordinater, automatisk sms-udkald til sneryddere, fotodokumentation og høj brugervenlighed for kunderne integreres optimalt.

− Udvikling af egen sprøjtevogn - første prototype - som bruger et svanemærket produkt, i stedet for vejsalt. Med det vil Vinterservice skabe større fokus på miljøet, mindske brugen af vejsalt i byerne og bringe de samlede udgifter ned, i forbindelse med glatførebekæmpelse. Prototypen er præsenteret for den danske fabrikant af Ice-Way, med positive bemærkninger.

− Opstart af webshop på vinterservice.com, der sælger brancherelaterede kvalitetsprodukter fra blandt andet Helly Hansen.

Relevant information

http://www.vinterservice.com


Pressekontakt


Firma

Vinterservice Danmark
Koldinggade 29
2100 København Ø., Danmark

  70209079
  70209079

http://www.vinterservice.com

Modtag nyheder fra Vinterservice Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire