Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/09-07   -   Pressemeddelelse

Velgørenhedsauktioner på QXL.dk kæmpesucces: Angelmanforeningen fik råd

Foreninger og organisationer har fundet en ny måde at skaffe midler på - og køberne er begejstrede for at kunne hjælpe, når de handler.

Velgørenhedsauktioner på QXL.dk er gratis - det vil sige, at man ikke betaler det normale sælgergebyr for varer, når indtægten går ubeskåret til velgørenhed. Det har mange foreninger og organisationer fået øjnene op for, en af de seneste er Angelmanforeningen, der kastede sig ud i auktionerne for at få penge til arbejdet med familier og børn med Angelman-diagnose. Den 2. september sluttede en række auktioner på QXL.dk, hvor fodbold- og ishockeyklubber, standuppere, virksomheder og pokerstjerne havde doneret effekter og tid til 57 auktioner til fordel for arbejdet med Angelman-børn.

Lars Bo Warnisch, der er formand for Angelmanforeningen er mere end tilfreds:
- Vi har aldrig før prøvet at samle penge ind via en auktion, men det er blevet en succes. Resultatet blev væsentligt højere, end vi turde håbe på. Bestyrelsen havde møde hér i weekenden, hvor vi kiggede på fremtidige projekter, og der er ingen tvivl om, at de penge, vi har samlet ind via QXL.dk, vil gøre en forskel på mange fronter. Til at starte med i relation til vores efterårsarrangement i oktober, hvor vi får mere råderum til at give både de handicappede samt de raske børn lidt ekstra gode oplevelser. Til januar arrangerer vi en temadag om Motorik med foredrag fra flere eksperter, hvor vi inviterer alle relevante personer til at komme og få inspiration eller viden, som kan give de handicappede en bedre hverdag. QXL-auktionen giver os en mulighed for at invitere alle de 34 handicaporganisationer som er en del af Sjældne Diagnoser.

Og QXL-medlemmerne er vilde med de velgørende auktioner. Ronni Plindstrup fra Esbjerg bød på Angelman-auktionerne, og opfordrer andre til at lægge vejen forbi de forskellige velgørenhedsauktioner. Der er ofte interessante varer, og holdningen hos brugerne er, at pengene er givet ekstra godt ud, når blot pengene ryger det rette sted hen:
- Jeg faldt over velgørenhedsauktionerne fra Angelman - en forening, der støtter folk med Angelman-sygdommen. Blandt de gode sager var en EfB spillertrøje med autografer. Jeg har en veninde, der er vild med EfB og mine tanker faldt straks på hende, da jeg så trøjen. Fik den farlige følelse af, at jeg bare måtte vinde auktionen og satte mig for at byde og vinde, uanset prisen. Især da formålet er godt. Hvad kan være bedre end at støtte et godt formål og samtidig gøre en veninde superglad, siger Ronni Plindstrup, der allerede har modtaget sin trøje, som han gav 640 kr. for.

Flere oplysninger om Angelman-diagnosen og Angelman-foreningen på www.angelman.dk og hos Lars Bo Warnisch, angelmanforeningen@gmail.com, mobil 22 24 87 73.

Donationer til auktionerne
Rune Klan, FC Midtjylland, Herfølge Fodboldklub, Lalandia, Brøndby Fodboldklub, Restaurant Krudtuglen, FC København, Royal Mint, Rosendahl, Strandhotellerne/Seawest, LFA, Frem Fodboldklub, Nik & Jay, Hundige Kroen, Danparcs Løgstør, Caspar Reiff, Esbjerg Fodboldklub, CREAM, Leide, AAB, OB, Randers FC, FC Nordsjælland,
Nordsjælland Cobras, Global Goal Home, AB, Silkeborg Fodboldklub, Næstved Fodboldklub, Sønderjyske Fodboldklub,
Jane Aamund, Fredericia Fodboldklub, Kolding Fodboldklub, Theo Jørgensen.

Om QXL.dk
QXL.dk er Danmarks største online handelsplads med ca. 500.000 registrerede medlemmer, og allerede mere end 4 millioner i Europa. Hver uge sættes gennemsnitlig 1.400.000 varer til salg på QXL.dk, fordelt på masser af spændende auktioner og varer til fast pris. Klik ind på www.qxl.dk for mere information.



Relevant information

http://www.qxl.dk


Pressekontakt


Firma

QXL Ricardo Danmark A/S
Lindgreens Allé 12, 3
2300 København S, Danmark

  20 29 25 10
  20 29 25 10

http://www.qxl.dk

Modtag nyheder fra QXL Ricardo Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire