04/10-07
-
Pressemeddelelse
Køb direktørtitlen på QXL.dk
Alt kan sælges på QXL.dk - også en veldrevet hoppeborgsvirksomhed med stor kundekreds.
Der er faktisk en del iværksættere i Danmark, som sikkert alle vil være enige om, at det ofte er morsomst at få virksomheden op at køre. Når det er lykkedes, kaster man sig over nye udfordringer. Men hvad så med virksomheden? Den sætter man da bare til salg på QXL.dk - ligesom Leif Nielsen fra Roskilde har gjort.
Hans virksomhed med hoppeborge, sumobryderdragter, slush-ice og popcornmaskiner - komplet med trailer, hjemmeside, kundeunderlag, ordrer, sikker omsætning og virksomhedsrådgivning kan erhverves for 135.000 - og så er man selvstændig erhvervsdrivende med direktørtitel på visitkortet.
- Jeg har både købt og solgt før på QXL.dk, og det er min erfaring, at det er enkelt og hurtigt at komme af med sine ting dér. Det "sværeste" i denne omgang var at finde en kategori, der passede, men det lykkedes altså. Selv om det vel er lidt nyt at sælge en hel virksomhed på online-auktion, er der masser af interesse for min auktion, såmænd helt fra Monaco af, siger Leif Nielsen
Om QXL.dk
QXL.dk er Danmarks største online handelsplads med ca. 500.000 registrerede medlemmer, og allerede mere end 4 millioner i Europa. Hver uge sættes gennemsnitlig 1.400.000 varer til salg på QXL.dk, fordelt på masser af spændende auktioner og varer til fast pris. Klik ind på www.qxl.dk for mere information.
Relevant information
http://www.qxl.dk
Firma
QXL Ricardo Danmark A/S
Lindgreens Allé 12, 3
2300 København S,
Danmark
20 29 25 10
20 29 25 10
http://www.qxl.dk