Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/10-07   -   Pressemeddelelse

Bilkirkegård til salg på QXL.dk

Tuborg-lastbiler, skraldevogne, originale Folkevogne, jeeps - og hvad der ligner en skrammet Aston Martin. Det er blot noget af indholdet i den store bilkirkegård, der er til salg på QXL.

Tekno-folket kan glæde sig - bilkirkegården kan nemlig bruges som reservedele til bedre eksemplarer i samlingen. Mangler man Tekno-biler, kan de bestemt også købes på QXL.dk - der er i øjeblikket 205 forskellige auktioner med Tekno-udstyr til salg, deriblandt en stor og næsten ubrugt kuffert med det svenske Trafikspil i.

Man behøver faktisk ikke at blive ruineret af sin interesse; på trods af, at der er ualmindelig livlig aktivitet hos byderne, svinger priserne svinger fra overkommelige 15-30 kr. og så op til 2800 kr. for de særlige specialiteter. Eller selvfølgelig 20.000 for kufferten, der dog også indeholder et helt sæt biler, med politi og ambulancer, cykelryttere, arbejdsmænd og en hel skilteskov. Bilkirkegården? Den er i øjeblikket oppe i næsten 1100 kr. og kan findes på auktionsnummeret 518476880.

Der er rigtigt mange samlere, der køber og sælger på QXL.dk, og derfor åbnede den første QXL-indleveringsbutik, TINGSTED Samlerauktioner og Forretning, på Frederiksberg i august i år. Legetøjsekspert og indehaver Claus Johannsen har givet samlere af gammelt legetøj, mønter, pengesedler og emaljeskilte et sandt mekka at boltre sig i.

I butikken er det muligt at købe, sælge og bytte samleobjekter, og selvfølgelig bortauktionere sine effekter på QXL.dk. Som indleveringsbutik tager TINGSTED sig nemlig af alt det praktiske ved bortauktioneringen, lige fra kvalificeret vurdering, varebeskrivelse, billeder, upload, afregning og forsendelse, hvilket betyder at salg på QXL.dk bliver endnu nemmere.


Om QXL.dk
QXL.dk er Danmarks største online handelsplads med ca. 500.000 registrerede medlemmer, og allerede mere end 4 millioner i Europa. Hver uge sættes gennemsnitlig 1.400.000 varer til salg på QXL.dk, fordelt på masser af spændende auktioner og varer til fast pris. Klik ind på www.qxl.dk for mere information.

Flere oplysninger hos Hanne K. Larsen, hanne.larsen@qxl.dk, 25538664.


Relevant information

http://www.qxl.dk


Pressekontakt


Firma

QXL Ricardo Danmark A/S
Lindgreens Allé 12, 3
2300 København S, Danmark

  20 29 25 10
  20 29 25 10

http://www.qxl.dk

Modtag nyheder fra QXL Ricardo Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire