Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/10-07   -   Pressemeddelelse

Babyklar på QXL.dk

Det er en enorm omvæltning at blive forældre. Det er sagt utallige gange, og det er helt igennem sandt, og alle mødre og fædre nikker vidende og bekræftende. Personlig tid, fritid, tid til søvn og spisning forsvinder med en fødselsdag ud i den blå luft. Og det vænner man sig til, og der er masser af glæder og gode oplevelser med barnet. Til gengæld kan det være svært at vænne sig til drænet i tegnebogen - for det er nemlig også rigtigt dyrt at blive forældre. Ikke mindst opstarten, hvor man måbende ser til, mens udstyr, man ikke anede eksisterede, pludselig er en nødvendighed for at få hverdagen til at hænge sammen. Barnevogn, lift, autostole, minidyner, højstole, vugger, babyseng, blespand, babyalarm, puslebord, kravlegård, regndækken, myggenet...... og oceaner af tøj. Det bliver uvægerligt snavset til 10 minutter efter det med møje og besvær er kommet på. Havde du tænkt dig et par smarte vinterstøvler? Nå, jamen måske om et par år...

Med mindre du lægger vejen om ad online-auktionen QXL.dk. For her lægger en halv million danskere deres gode, brugte ting til salg, og man kan få babyudstyr i rigtig god brugt kvalitet for en brøkdel af nykøbsprisen. Der er i øjeblikket over 15.000 varer til salg i baby-kategorien - man kan eksempelvis få en komplet babytøjspakke med flyverdragt for 326 kr., en flot barnevogn for 500 kr., sågar flere forskellige flaskevarmere.

- Vi har ikke mindre end to nybagte fædre her i virksomheden, og de er pludselig blevet meget optagede af vores Baby-kategori. De mere garvede blandt forældrene herinde anslår, at man faktisk kan blive køreklar med det mest basale for et par tusinde kroner. Selvfølgelig kan man have lyst til at den lille ny også skal have alt helt nyt, men faktum er, at babyudstyr som regel er velpasset og kun brugt i en kort periode. Så hvorfor ikke spare pengene og have råd til at slappe af og nyde sit nye barn? Det er der i hvert fald mulighed for, hvis man overvejer det brugte, gode udstyr, siger Jacob N. Masters, adm direktør i QXL.dk, der selv er far til 2.

Om QXL.dk
QXL.dk er Danmarks største online handelsplads med ca. 500.000 registrerede medlemmer, og allerede mere end 4 millioner i Europa. Hver uge sættes gennemsnitlig 1.400.000 varer til salg på QXL.dk, fordelt på masser af spændende auktioner og varer til fast pris. Klik ind på www.qxl.dk for mere information.

Relevant information

http://www.qxl.dk


Pressekontakt


Firma

QXL Ricardo Danmark A/S
Lindgreens Allé 12, 3
2300 København S, Danmark

  20 29 25 10
  20 29 25 10

http://www.qxl.dk

Modtag nyheder fra QXL Ricardo Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire