Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/12-07   -   Pressemeddelelse

Smølferne kommer!

Smølferne var sidst store i 80'erne, og er nu en ny stærk legetøjs-trend - køb de originale gamle figurer på QXL.dk

I begyndelsen af 80'erne smølfede hele Danmark rundt med de små blå figurer, der er skabt ud fra tegneserierne af den belgiske tegner Peyo. Johnny Reimar indspillede sågar en - alt efter temperament, skæg eller irriterende - smølfesang, som det meste af landet fik på hjernen. Og nu er legetøjsbutikkerne i hele Danmark ved at fylde hylderne og net-siderne op med nye udgaver af smølferne, deres huse og andet tilbehør. Trenden har allerede været i gang i de sidste måneder på QXL.dk, hvor inkarnerede samlere kan få stillet deres lyst efter de originale figurer. Det er faktisk muligt at gøre gode køb på auktionerne - buddene på de mere almindelige smølfefigurer ender typisk på 12-20 kr.; det er dog lidt mindre end de ca. 30 kr, som de nye figurer sælges for. Derimod går samlerobjekter og grupper for noget større, men stadig meget overkommelige beløb.

Smølferne er udtænkt af den belgiske tegner Pierre Culliford, født i 1928 og bedre kendt som Peyo. Han introducerede smølferne helt tilbage i 1958, den 23. oktober, hvor de spillede en rolle i tegneserien Henrik og Hagbard. Den uhyre positive modtagelse gjorde, at smølferne allerede i 1959 fik selvstændige historier, lavet af tegnere fra Peyos eget studie. Peyos børn deltog i virksomheden og satte gang i merchandising af smølfefigurerne i PVC - de fik en overvældende international succes i 1981, hvor amerikanske Hanna-Barbera lavede tegnefilm-serier med smølferne. Peyo døde juleaften 1992 af et hjertetilfælde - efter sigende overvældet af succesen.

Om QXL.dk
QXL.dk er Danmarks største online handelsplads med ca. 500.000 registrerede medlemmer, og allerede mere end 4 millioner i Europa. Lige nu ligger mere end 1.800.000 varer til salg på QXL.dk, fordelt på masser af spændende auktioner og varer til fast pris. Klik ind på www.qxl.dk for mere information.

Relevant information

http://www.qxl.dk


Pressekontakt


Firma

QXL Ricardo Danmark A/S
Lindgreens Allé 12, 3
2300 København S, Danmark

  20 29 25 10
  20 29 25 10

http://www.qxl.dk

Modtag nyheder fra QXL Ricardo Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire