Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/12-07   -   Pressemeddelelse

Velgørenheds-velvære: Lotte Arndal sætter Spa for Two på auktion og giver overskuddet til Vandløbet

Arndal Spa, den første og meget eksklusive danske spa med beliggenhed under Københavns celebrity-flagskib d'Angleterre sætter i anledning af julen en luksuøs spapakke for 2 personer på auktion på QXL.dk.

Lotte Arndal var den første i Danmark, der så potentialet for at kombinere spa-tanken med fitness, og hendes visionære og progressive realisering af idéen har gjort Arndal Spa til en af de mest omtalte, og Lotte Arndal til en af de mest citerede i Danmark. Som en naturlig følge af arbejdet med Spa, sundhed gennem vand, oprettede Lotte Arndal i 2006 et samarbejde med Røde Kors om at skaffe rent drikkevand til Afrika. Nu er 3½ times nydelse blevet sat på auktion, hvor indtægterne går ubeskåret til Vandløbet. Pakken omfatter massage, body scrub, ansigtsbehandling, frugt, champagne og en goody-bag med Arndals nye økologiske produkter. Værdien af pakken er 6.400 kr.

Se buddene flyve og læs mere om auktionens indhold på auktionsnummer 524928944.

Om Vandløbet
Indtægterne fra "Vandløbet" går ubeskåret til at forbedre drikkevandsforholdene i Malawi, Afrika. Kort sagt, handler "Vandløbet" om vand - eller rettere, manglen på samme. Der dør dagligt ca. 5.000 børn i Afrika pga. sygdomme som diarre, tyfus og kolera. Det skyldes dårligt drikkevand og dette kan forbedres ved at bygge brønde og latriner og generelt ved at oprette basale sundhedsklinikker. Læs mere på www.vandloebet.dk

Om Arndal Spa
Arndal Spa & Fitness skulle ikke "berige" byen med endnu et fitness center, men være et sted helt udover det sædvanlige - en oplevelse af fuldendt pleje af krop og sjæl. Arndal Spa har en holistisk indgangsvinkel til kroppen, og fitness og spa-delen vægtes lige højt. Personalet er nøje udvalgt, og Lotte Arndal lægger selv krop til for at vurdere og løbende videreudvikle behandlinger og kompetencer.

Arndal Spa tilbyder et udsøgt sortiment af 100% økologiske produkter, hvor man bl.a. kan finde en "Mineral Glow Salt Scrub" i tre lækre varianter, en "Candy Scrub" af brune økologiske sukkerkrystaller - og ikke mindst - Arndals egen økologiske aromaterapi-serie.

Om QXL.dk
QXL.dk er Danmarks største online handelsplads med ca. 500.000 registrerede medlemmer, og allerede mere end 4 millioner i Europa. Hver uge sættes gennemsnitlig 1.500.000 varer til salg på QXL.dk, fordelt på masser af spændende auktioner og varer til fast pris. Klik ind på www.qxl.dk for mere information.

Relevant information

http://www.qxl.dk


Pressekontakt


Firma

QXL Ricardo Danmark A/S
Lindgreens Allé 12, 3
2300 København S, Danmark

  20 29 25 10
  20 29 25 10

http://www.qxl.dk

Modtag nyheder fra QXL Ricardo Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire