Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/09-10   -   Pressemeddelelse

Brystglade mænd til bords

Onsdag den 15. september sættes 10 kendte danske mænd til salg på onlineauktionen QXL til en middag med højest bydende. Indtjeningen fra auktionen går ubeskåret til forskning i brystkræft.

Danskerne er glade for bryster. Så glade, at det nu er tredje gang onlineauktionen QXL og kampagnen Breast Friends samarbejder om det noget utraditionelle arrangement "˜kendte mænd og kvinder på menuen', hvor 10 kendte danskere lader sig bortauktionere til en middag med højest bydende. Og vanen tro går alle midler fra auktionen ubeskåret til forskning i brystkræft.

Det' lutter mænd
I foråret var det 10 kendte danske kvinder, der var på menuen, nu er det blevet mændenes tur, og uanset om man er til politik, komik, sport, film eller tv, så er der noget at byde på. De 10 mænd, der gerne deler en god bøf og en flaske rødvin i en god sags tjeneste er:

Martin Brygmann (skuespiller), Peter Mygind (skuespiller), Søren Hauch-Fausbøll (skuespiller), Simon Emil Ammitzbøll (politiker), Joachim Boldsen (håndboldspiller)
Kamal Qureshi (politiker), Carsten Bang (komiker), Christian Bitz (ernæringsekspert)
Dennis Ravn (radiovært), Bubber (tv-vært).

Så ham man altid drømt om en politisk diskussion med Simon Emil Ammitzbøll, en sludder med Bubber om hans badekar, eller måske råd fra Peter Mygind og charme, selvtillid og lækkert hår, så har man nu chancen og kan oven i købet gribe den med god samvittighed.

Auktionen starter på QXL onsdag den 15. september kl. 10 og slutter onsdag den 29. september, og alle der har lyst kan byde på de en af de 10 mænd ved blot et klik på musen. Den 6. oktober afholdes selve middagen på Hotel Phoenix i København, hvor de 10 bortauktionerede mænd og deres middagsgæster mødes til en fælles middag med alt betalt af hotellet.

Det er sørgeligt, men ikke kedeligt
Alle har en holdning til brystkræft, og det har disse 10 herrer også. Og selvom brystkræft er en alvorlig sag, så lover de alle, at det trods alt nok skal blive en fornøjelig aften:

"Brystkræft er en sygdom, der endnu ikke kan kureres, og jeg mener derfor, at vi mennesker er tvunget til at støtte forskningen - og det kræver penge. Jeg har selv haft kræft tæt inde på livet, og at Danmark til med er det land i verden, hvor flest kvinder dør af brystkræft, giver mig ekstra lyst til at handle og få danske kvinder til at fokusere mere på deres helbred og komme sygdommen i forkøbet. For det handler ikke kun om helbredelse, men i lige så høj grad om forebyggelse. Jeg lover, at den der skal spise middag med mig vil få en fantastisk sjov aften, selvom vi bidrager til en alvorlig sag."
Peter Mygind

"Brystkræft er en frygtelig sygdom, og den rammer rigtig mange kvinder. Men heldigvis har forskningen knækket kurven, så selv om der kommer flere tilfælde af brystkræft, er dødeligheden faldende! Og hvis jeg så kan gøre en forskel ved at nappe en bid brød i behageligt selskab med en, der har valgt netop mig, så siger jeg pænt JA TAK!"
Martin Brygmann

"Jeg håber, at jeg med dette event, kan tænde et lille lys for alle de mange familier, der har haft brystkræft tæt på, samt bidrage til at vi fortsat forsker og bliver endnu bedre til at forebygge og behandle brystkræft."
Christian Bitz

"Jeg har valgt at støtte Breast Friends og lade mig bortauktionere, fordi brystkræft er en forfærdelig sygdom, der rammer alt for mange kvinder. Hvis sygdommen får mere opmærksomhed, kan vi indsamle flere penge til forskning og dermed gøre behandlingen bedre - og det vil jeg gerne bidrage til."
Simon Emil Ammitzsbøll

"Brystkræft kan ramme når som helst, hvor som helst og hvem som helst. Og selvom man forsøger at leve et sund liv, kan man desværre ikke garderer sig mod sygdommen. Jeg mener derfor, at alle bør gøre alt hvad der står i deres magt for at fremme forskningen og forhåbentlig med tiden komme sygdommen til livs. Jeg glæder mig til at gøre en indsats i hyggeligt selskab med en, der forhåbentlig tænker det samme."
Bubber

Og pengene går til....
Alle midler fra auktionen går igen ubeskåret til brystkræftkampagnen Breast Friends, der er initieret af medicinalvirksomheden Roche a/s. Formålet med kampagnen er at øge kendskabet til brystkræft samt indsamle penge til forskning i sygdommen, og midlerne går ubeskåret til forsknings-projekter udvalgt af de danske brystkræftlægers faglige selskab, Dansk Bryst Cancer Gruppe.


For interviews, pressefotos eller mere information om arrangementet kontakt venligst Projektleder og PR-ansvarlig Sarah Vinther, mobil: 30 26 10 46

For mere information om Breast Friends kontakt venligst Kommunikationschef Roche A/S, Morten Wiberg, via mobil: 24 88 60 31

For yderligere oplysninger om QXL kontakt venligst Adm. direktør i QXL, Peter Arbs, mobil: 20292510

Om QXL
QXL er Danmarks største online handelsplads med ca. 500.000 registrerede medlemmer, og hver uge sættes op til 2.000.000 varer til salg på QXL fordelt på masser af spændende auktioner og varer til fast pris. Klik ind på www.qxl.dk for mere information.

Relevant information

http://www.qxl.dk


Pressekontakt


Firma

QXL Ricardo Danmark A/S
Lindgreens Allé 12, 3
2300 København S, Danmark

  20 29 25 10
  20 29 25 10

http://www.qxl.dk

Modtag nyheder fra QXL Ricardo Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire