Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/10-10   -   Pressemeddelelse

QXL får ny direktør

Danmarks største internetauktion, QXL.dk har fået ny ledelse. Steen Trier afløser Peter Arbs som direktør for selskabet.

QXL.dk er Danmarks største internetauktion med mere end 1,2 millioner varer til salg og over 450.000 besøg hver uge. Sitet har især sin styrke hos samlere og hobbyfolket, der handler meget på auktion.

"Netop auktionsprincippet er dét der gør qxl.dk til noget ganske specielt i forhold til de øvrige handelspladser for private i Danmark. Det er min ambition at udvikle qxl.dk til et endnu mere kendt og anvendt alternativ, når danskere handler med hinanden. Jeg er sikker på, at der er mange, der endnu ikke ved hvor sikkert, enkelt og spændende, det er at handle på QXL", siger Steen Trier, og fortsætter:

"Det bliver en spændende udfordring at skabe en markant vækst for internetauktioner i Danmark, og jeg glæder mig til at komme i kamp sammen med teamet i København. QXL er en del af en international koncern, der driver lignende internetauktioner i en række europæiske lande. Det betyder at vi kan tilbyde vore købere og sælgere en sikker og velafprøvet service, som er afprøvet i mange lande, fordi vi er medlem af en stærk, international familie."

Steen Trier kommer fra en stilling som selvstændig konsulent for en række danske og udenlandske internetvirksomheder, herunder QXL, og har tidligere været markedsdirektør på Den Blå Avis.

Afgående direktør Peter Arbs udtaler "Jeg har haft nogle spændende år med QXL, hvor jeg har arbejdet målrettet på at skabe det rigtige fundament for den kommende vækst. Jeg føler at jeg har nået mine mål, og har derfor besluttet at søge nye udfordringer.

Relevant information

http://www.qxl.dk


Pressekontakt


Firma

QXL Ricardo Danmark A/S
Lindgreens Allé 12, 3
2300 København S, Danmark

  20 29 25 10
  20 29 25 10

http://www.qxl.dk

Modtag nyheder fra QXL Ricardo Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire