Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/05-08   -   Pressemeddelelse

Nyd søndagskaffen med 40 hyldemeter dansk faglitteratur online

Søndag den 1. juni 2008 går portalen tidsskrift.dk i luften. Hermed giver Det Kongelige Bibliotek studerende, forskere og andre interesserede online adgang til en guldgrube af dansk digitaliseret faglitteratur fra de sidste 100 år - dette svarer omtrent til 40 hyldemeter trykte tidsskrifter inden for dansk samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning.

Tidsskrift.dk giver i forhold til bogreolens trykte udgaver langt bedre muligheder for at søge og gå på opdagelse i det store udvalg af artikler. Der er fri adgang til at læse, downloade og udskrive bl.a. afhandlinger, artikler, anmeldelser, nekrologer, debatindlæg eller foreningsmeddelelser fra eksempelvis Geografisk Tidsskrift, Jyske Samlinger, Historisk Tidsskrift, Ledelse og Erhvervsøkonomi, Nationaløkonomisk Tidsskrift, Politica - Tidsskrift for Politisk Videnskab, Revue Romane eller Scandinavian Political Studies.

Det Kongelige Bibliotek har med finansiering fra Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek stået for digitaliseringen af de ca. 240.000 sider med 24.500 artikler, anmeldelser, nekrologer m.v. der nu er tilgængelige via tidsskrift.dk.

"Lanceringen af tidsskrift.dk markerer en vigtig milepæl i arbejdet med at styrke formidlingen og tilgængeliggørelsen af dansk, videnskabeligt online indhold og indsatsen for at bevare dansk som forskningssprog. Dette er helt i tråd med visionen for Danmarks Elektroniske Fag- og Forsknings¬bibliotek, hvor bestræbelsen er at sikre forskere, undervisere og studerende adgang til relevant information og vejledning af høj kvalitet. Ligeledes er jeg yderst tilfreds med den velvilje, som initiativet er blevet mødt med hos både forlag og forfattere. Det lover godt for det fremtidige samarbejde om digitalisering, siger Bo Öhrström, vicedirektør i Styrelsen for Bibliotek og Medier og ansvarlig for Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek.

Portalen er under fortsat udvikling, og nyere materiale vil blive tilføjet efterhånden som udgiverne giver adgang.

Relevant information

http://www.tidsskrift.dk


Pressekontakt


Firma

Styrelsen for Bibliotek og Medier
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V, Danmark

  20 31 67 60
  20 31 67 60

http://www.pallesgavebod.dk

Modtag nyheder fra Styrelsen for Bibliotek og Medier på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire