Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/12-08   -   Pressemeddelelse

Gratisaviser får mediestøtte

To gratisaviser, metroXpress og 24timer får nu for første gang mediestøtte fra Dagbladspuljen, som giver tilskud til udbringning af dagblade.

Sidste år fik metroXpress afslag på sin ansøgning med den begrundelse, at avisen havde for mange annoncer. Et af kravene i Dagbladspuljen er, at det redaktionelle stof skal fylde mindst halvdelen af avisen, hvis den skal have tilskud, og det krav opfylder metroXpress i år, vurderer Dagbladspuljens fordelingsudvalg.

Gratisaviser kan kun få tilskud til den del af oplaget, som bringes ud til abonnenter. Dagbladspuljen giver ikke tilskud til de eksemplarer af avisen, der bliver delt ud på stationer, i busser og lignende.

Aviser, som husstandsomdeles, kan slet ikke få tilskud fra Dagbladspuljen, med mindre husstandsomdelingen sker som led i en tidsbegrænset kampagne. 24timer har besluttet at holde op med at husstandsomdele, og fordi avisen også opfylder de øvrige krav i Dagbladspuljen, kan den få tilskud nu.

I alt har Dagbladspuljens fordelingsudvalg uddelt godt 328 mio. kr. til dagbladene. 70 aviser får tilskud fra Dagbladspuljen i 2009.

Dagbladspuljen afløste i 2007 portostøtten til dagbladene. Tilskuddets størrelse afhænger derfor bl.a. af hvor mange abonnenter, bladet har. Et dagblad kan højest få tilskud til at udsende 7,2 mio. eksemplarer af bladet om året. 15 aviser forventes at ramme denne overgrænse i 2009 bl.a. de store morgenblade, metroXpress og 24timer, men også lokale blade som f.eks. Århus Stiftstidende, De Bergske Blade og JyskeVestkysten.

Kristeligt Dagblad er den avis, der får det største tilskud fra Dagbladspuljen i 2009, nemlig over 25 mio. kr. Forklaringen er, at avisen rammer loftet for antal eksemplarer, der kan få tilskud, og at den samtidig får ekstra tilskud fra Dagbladspuljens supplementsordning.

Dagbladspuljens fordelingsudvalg er nedsat af kulturministeren og består af:
· Professor dr. Jur. Peter Blume (formand), det Retsvidenskabelige Institut, Københavns Universitet
· Cand.scient.pol. Kirsten Fjord
· Directør Christian Kierkegaard, Danske Specialmedier
· Cand. jur. Finn Kern, Danske Dagblades Forening
· Direktør Linda Garlov, Dansk Journalistforbund

Styrelsen for Bibliotek og Medier er sekretariat for Dagbladspuljen.

Et lignende udvalg har samtidig uddelt godt 10 mio. kr. fra Ugeavispuljen til otte blade. Ugeavispuljen giver distributionstilskud til dagbladslignende blade, der udkommer ugentligt eller hver 14. dag.

Som led i finanslovsaftalen for 2009 blev beløbene til Dagbladspuljen og Ugeavispuljen sat ned med i alt 12. mio. kr. Det skete som led i besparelser på erhvervsstøtteordningerne.

Læs mere om Dagbladspuljen og Ugeavispuljen og se listerne over alle tilskudsmodtagere på www.bibliotekogmedier.dk.

Yderligere oplysninger:
Professor dr. jur. Peter Blume (formand), Det Retsvidenskabelige Institut, Københavns Universitet tlf. 3532 3107, mail peter.blume@jur.ku.dk

Sekretariatschef Inger Frydendahl, Styrelsen for Bibliotek og Medier, tlf. 2221 7893, mail ifr@bibliotekogmedier.dk

Specialkonsulent Henrik Bang Nielsen, Styrelsen for Bibliotek og Medier, tlf. 3373 3361, mail hbn@bibliotekogmedier.dk

Relevant information

http://www.bibliotekogmedier.dk



Pressekontakt


Firma

Styrelsen for Bibliotek og Medier
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V, Danmark

  20 31 67 60
  20 31 67 60

http://www.pallesgavebod.dk

Modtag nyheder fra Styrelsen for Bibliotek og Medier på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire