08/07-09
-
Pressemeddelelse
Bibliotekerne bag nyt børnewebsite
Folkebibliotekerne og fortællevirksomheden Copenhagen Bombay går nu sammen om et nyt website til tweens. Websitet lanceres i marts 2010. Styrelsen for Bibliotek og Medier har netop indgået kontrakt med produktionsselskabet om udvikling af det nye website.
Sitet udvikles af Copenhagen Bombay, der blandt andet er kendt for 'Morgenhår' på DR. På websitet skal bibliotekernes materialer præsenteres på nye, udfordrende og visuelt appellerende måder. Det gælder både traditionelle biblioteksmaterialer, som bøger og tegneserier, og digitale ressourcer som musik, computerspil og film. I webuniverset indgår tegnefilm, små spil, musikvideoer og lignende materiale produceret af Copenhagen Bombay. Sitets indhold produceres af en hovedredaktion og af ansatte fra folkebibliotekssektoren, der deltager i tema- og fagredaktioner.
Udvikling af platformen til det nye børnewebsite og driften finansieres i 2009 og 2010 af midler fra Koordinationsgruppen for Netbibliotekerne. Indeholdt i denne finansiering er udvikling af den tekniske og redaktionelle platform, adgang til sitet for børn i alle kommuner samt en startpakke med materialer, der understøtter websitets univers og de aktiviteter, der vil være på sitet.
Yderligere oplysninger:
Jens Thorhauge, direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier,
tlf. 33 73 33 67, jth@bibliotekogmedier.dk
Gitte Smed, projektleder i Styrelsen for Bibliotek og Medier,
tlf. 33 73 33 18, gsm@bibliotekogmedier.dk
Læs mere:
www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/nationale-ordninger/netbiblioteker/nyt-boernesite/
www.copenhagenbombay.com
Relevant information
http://www.bibliotekogmedier.dk
Firma
Styrelsen for Bibliotek og Medier
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V,
Danmark
20 31 67 60
20 31 67 60
http://www.pallesgavebod.dk
Modtag nyheder fra Styrelsen for Bibliotek og Medier på mail
Tilmeld dig her