Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/12-09   -   Pressemeddelelse

46 millioner til bladene

872 blade får tilsammen 46 millioner kr. i mediestøtte fra Kulturministeriets Bladpulje næste år, hvis finansloven vedtages som forventet. Det viser den nye liste over tilskudsmodtagere i Bladpuljen, som offentliggøres i dag. Bladpuljen er dermed den støtteordning, som hjælper flest blade herhjemme. Til sammenligning får 71 aviser tilskud fra Dagbladspuljen næste år.

Ældre Sagens blad, Ældre Sagen NU, er den største enkeltmodtager i Blad-puljen 2010 med et foreløbigt tilskud på 2.244.218 kr.

Nummer to og tre på listen er Ældre Sagen NYT og Tænk, der modtager henholdsvis 2.156.554 og 920.480 kr. i foreløbigt tilskud fra Bladpuljen.

Ældre Sagen får tilskud til 25 forskellige blade i 2010. Dermed når organi-sationen op på at modtage næsten 8 mio. kr. i alt fra Bladpuljen i 2010. De fleste tilskud fra Bladpuljen er dog på mindre beløb. Mere end halvdelen af bladene får tilskud, som ligger under 15.000 kr.

Bladpuljen henvender sig især til foreningsblade, og tilskuddet er øremær-ket til at dække en del af udgifterne til at udsende bladene. Tilskuddets størrelse afhænger bl.a. af, hvor mange abonnenter bladet har. De endeli-ge tilskud beregnes i sommeren 2011. Hvis et blad har udsendt færre numre end beregnet, vil tilskuddet blive mindre.

Bladpuljen afløste portostøtten i 2004. Ordningens formål er at fremme foreningslivet, demokratisk debat og kulturel og samfundsmæssig oplys-ning. De formelle krav er bl.a., at bladet skal have almennyttig eller huma-nitær karakter, eller at bladet skal handle om kultur, undervisning, idræt, miljø eller religion. Professionelle udgivere kan ikke få tilskud fra Bladpuljen

Tilskuddet fordeles af et udvalg, som er nedsat af kulturministeren. Fordelingsudvalget består af
· Professor dr. jur. Peter Blume, Det juridiske Fakultet, Københavns Universitet, formand
· Direktør Christian Kierkegaard, Danske Specialmedier
· Forskningschef, dr. phil. John T. Lauridsen, Det Kongelige Bibliotek

Styrelsen for Bibliotek og Medier er sekretariat for Bladpuljens fordelings-udvalg.

Læs mere om Bladpuljen og se listen over alle tilskudsmodtagere i 2010 på www.bibliotekogmedier.dk

Bladpuljens top ti i 2010
1: Ældre Sagen NU (Ældre Sagen): 2.244.218,88
2: Ældre Sagen NYT (Ældre Sagen): 2.156.554,08
3: Tænk (Forbrugerrådet): 920.480,40
4: Donor Nyt (Bloddonorerne i Danmark): 838.075,48
5: DANSK GOLF (Dansk Golf Union): 745.150,80
6: Natur og Miljø (Danmarks Naturfredningsforening): 673.265,66
7: Tæt på kræft (Kræftens Bekæmpelse): 631.186,56
8: LedSager (Gigtforeningen): 577.711,03
9: Hjerteforeningen (Hjerteforeningen): 508.455,84
10: Indre Missions Tidende (Indre Mission): 499.338,70


Relevant information

http://www.bibliotekogmedier.dk


Pressekontakt


Firma

Styrelsen for Bibliotek og Medier
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V, Danmark

  20 31 67 60
  20 31 67 60

http://www.pallesgavebod.dk

Modtag nyheder fra Styrelsen for Bibliotek og Medier på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire