Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/01-10   -   Pressemeddelelse

Børnebøger til fængslerne

Indsatte i landets fængsler og arresthuse får nu gratis børnebøger, så de kan læse med deres børn, når de kommer på besøg. Initiativet komme fra projekt Bogstart, der blev lanceret sidste år af Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Bogstart har hidtil kun været i udvalgte boligområder fordelt rundt omkring i landet, hvor alle familierne får gratis bogpakker til deres børn. Børnene får en pakke fire gange i alt. Når barnet er seks og 12 måneder, besøger en lokal biblioteksmedarbejder familien, og når barnet er henholdsvis 18 måneder og tre år, inviterer biblioteket familien til at komme og hente deres pakke.

Nu er turen altså også kommet til landets fængsler og arresthuse, der samlet har modtaget 400 bogpakker. I en situation hvor forældre måske kun ser deres børn en gang hver 14. dag, kan børnelitteratur være en naturlig måde at opnå samvær, nærvær og samtale - noget som ellers kan være vanskeligt, når man skal være sammen i et fængsel.

Formålet med Bogstart er at hjælpe børn til at have et godt sprog ved skolestart, så de har bedre mulighed for at lære at læse. Når familierne får bogpakker, bliver det lettere for forældrene at udvikle børnenes sprog ved at dele læseoplevelser med dem. Bogstart skal samtidig give børnene gode oplevelser med bøger, så de får lyst til at læse selv, og opmuntre familier med små børn til at benytte sig af bibliotekets tilbud.

Bogstart er finansieret med midler fra finanslovens satspulje. Bogstart skal køre i fire år, fra 2009-2012, og der er afsat i alt ca. 16 mio. kr. til det samlede forløb. Indsatsområdet er en del af regeringsprogrammet ´Lige muligheder: styrkede personlige ressourcer og social sammenhængskraft´.

Læs mere om Bogstart på www.bibliotekogmedier.dk

Yderligere oplysninger:

Sanne Brasch Kristensen,
konsulent i Styrelsen for Bibliotek og Medier.
sbk@bibliotekogmedier.dk
Tlf: 33 73 33 39

Jonna Holmgaard Larsen,
chefkonsulent i Styrelsen for Bibliotek og Medier,
jhl@bibliotekogmedier.dk
Tlf: 33733352

Relevant information

http://www.bibliotekogmedier.dk


Pressekontakt


Firma

Styrelsen for Bibliotek og Medier
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V, Danmark

  20 31 67 60
  20 31 67 60

http://www.pallesgavebod.dk

Modtag nyheder fra Styrelsen for Bibliotek og Medier på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire