30/06-10
-
Pressemeddelelse
160 mio. kr. til forfatterne
Bjarne Reuter, Cecil Bødker og Benny Andersen er igen i år de tre forfattere, der ligger øverst på listen over modtagere af biblioteksafgift.
Styrelsen for Bibliotek og Medier udbetaler i dag biblioteksafgift. Der er på finansloven for 2010 afsat i alt 160.248.807 kr., som fordeles til forfattere, oversættere, illustratorer, billedkunstnere, komponister og andre, der er repræsenteret på landets folke- og skolebiblioteker.
Største enkeltmodtager af biblioteksafgift er Bjarne Reuter, der i år modtager 795.411,49 kr. Cecil Bødker modtager 582.628,47 kr., og Benny Andersen modtager 582.275,28 kr.
Biblioteksafgiften deles i år af 8.544 personer. 4 % får mere end 100.000 kr., 30 % får mellem 10.000 og 100.000 kr., 22 % får mellem 5.000 og 10.000 kr., og 44 % får mindre end 5.000 kr. i biblioteksafgift.
Biblioteksafgiften gives til skabere af dansksprogede, litterære værker i enten bog- eller lydform. Beløbets størrelse afhænger bl.a. af, hvor mange eksemplarer af værkerne, bibliotekerne har stående. Bibliotekerne har f.eks. i alt indberettet 276.901 eksemplarer af Bjarne Reuters værker.
Biblioteksafgiften gives både for skønlitteratur og faglitteratur og fordeler sig med ca. halvdelen til hver.
Årets top 10
- Bjarne Reuter
- Cecil Bødker
- Benny Andersen
- Bent Haller
- Dennis Jürgensen
- Hanne-Vibeke Holst
- Lars-Henrik Olsen
- Thorstein Thomsen
- Jens Axelsen
- Klaus Rifbjerg
Links
- Læs mere om udbetalingen af biblioteksafgift på: http://www.bibliotekogmedier.dk/presse/temaer/bibliotekspenge/
- Læs mere om biblioteksafgift og rådighedsbeløb på: http://www.bibliotekogmedier.dk/medieomraadet/biblioteksafgift/
Kontakt
- Henrik Bang Nielsen, leder af Biblioteksafgift, telefon 33 73 33 61
- Pia Sobieski, specialkonsulent, telefon: 33 73 33 13
Relevant information
http://www.bibliotekogmedier.dk
Firma
Styrelsen for Bibliotek og Medier
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V,
Danmark
20 31 67 60
20 31 67 60
http://www.pallesgavebod.dk
Modtag nyheder fra Styrelsen for Bibliotek og Medier på mail
Tilmeld dig her