12/07-10
-
Pressemeddelelse
DRs opfyldelse af sin public service kontrakt 2009
Radio- og tv-nævnet har afgivet sin udtalelse om DR's redegørelse for opfyldelse af public service-kontrakten i 2009.
Radio- og tv-nævnet finder samlet set, at DR i 2009 opfylder public service-kontraktens krav - dog kniber det for DR2 at leve op til kravet om, at minimum 10 % af de europæiske programmer skal være fra uafhængige producenter. DR2 har en andel på 9 %.
Nævnet bemærker, at flere opgaver, det før har været vanskeligt at opfylde, nu er opfyldt:
· Nyheder på fremmedsprog er blevet iværksat i 2009
· Der sendes nu det krævede timeantal programmer på tv til unge
· DR har i 2008 testet og i 2009 anvendt et nyt system til opgørelse af dækningen af mindre sportsgrene, og har desuden i 2009 introduceret programmet "Min sport" dedikeret mindre idrætsgrene og derigennem markant øget dækningen af denne kategori
I forhold til beskyttelsen af mindreårige har DR redegjort grundigt for arbejdet med udbredelse af kendskab til regler på området i organisationen, hensyn i planlægningen af programfladen, "børnezoner" og bl.a. indsatsen for at opbygge en videnbank i DR på området.
Nævnets udtalelse kan ses på www.bibliotekogmedier.dk.
DR skal kommentere udtalelsen senest 31. august, hvorefter Nævnets udtalelse og DRs kommentar går til de mediepolitiske ordførere.
Nærmere oplysninger hos:
Nævnsformand Christian Scherfig, 20 25 68 55
Fuldmægtig Lykke Nordblom, 33 73 33 47
Relevant information
http://www.bibliotekogmedier.dk/
Firma
Styrelsen for Bibliotek og Medier
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V,
Danmark
20 31 67 60
20 31 67 60
http://www.pallesgavebod.dk
Modtag nyheder fra Styrelsen for Bibliotek og Medier på mail
Tilmeld dig her