Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/01-11   -   Pressemeddelelse

Danmarks Indsamling 2011: Kan vi gøre det igen?

Ramasjang Live, LEGO Fonden, Dansk Skoleidræt og landets børnebiblioteker står sammen om at få de danske børn til at gå langt for at hjælpe Afrika. Målet er en gentagelse af sidste års massive succes med Gi en tegning.
I januar 2010 indsamlede børn og biblioteker over hele landet 3,3 mio. kr. til Afrikas kvinder og ofrene for katastrofen på Haiti. På landsplan blev der indleveret 337.824 tegninger på de lokale børnebiblioteker. LEGO gav ti kroner for hver eneste tegning.

Nu har Danmarks børn og biblioteker igen chancen for at indsamle penge. Fredag den 21. januar er der motionsløb på landets skoler.
De danske børn kan på tværs af geografien få en fællesskabsfølelse omkring det at hjælpe andre. For hver kilometer børnene går, donerer LEGO Fonden en krone.

Bibliotekerne får en vigtig koordinerede rolle, idet de indsamler data fra skolerne i deres lokalområde og sender resultaterne videre til Ramasjang.

Gå langt for Afrika er en god anledning til at styrke samarbejdet mellem skoler og biblioteker rundt omkring i landet, og der er derfor udarbejdet en skabelon til lokale pressemeddelelser samt ideer til aktiviteter. Alle biblioteker kan bruge dette materiale i markedsføringen og synliggørelsen af initiativet.

Det samlede beløb fra landets børn til Danmarks Indsamling 2011 afsløres under DR's store show lørdag den 29. januar.

Yderligere oplysninger
Maria Sjøblom, Aalborg Bibliotekerne,
mfs-kultur@aalborg.dk

Lisbet Vestergaard, Styrelsen for Bibliotek og Medier,
lve@bibliotekogmedier.dk.

Læs mere
Danmarks Indsamling 2011:
http://www.danmarksindsamling.dk/

Relevant information

http://www.bibliotekogmedier.dk


Pressekontakt


Firma

Styrelsen for Bibliotek og Medier
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V, Danmark

  20 31 67 60
  20 31 67 60

http://www.pallesgavebod.dk

Modtag nyheder fra Styrelsen for Bibliotek og Medier på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire