25/02-11
-
Pressemeddelelse
Radio- og tv-nævnet beklager misvisende opgørelser af reklameminutter på TV3-stationerne
Radio- og tv-nævnet sendte den 18. november 2010 opgørelser over reklametider på stationerne TV3, TV3+ og TV3 PULS, som hører under det britiske tv-selskab Viasat Broadcasting UK Ltd., til den britiske myndighed Ofcom. Rapporterne blev sendt i forbindelse med en samlet henvendelse til Ofcom angående dansksprogede tv-stationer som er registreret i Storbritannien.
Idet opgørelserne viste en lang række overtrædelser af de efter AVMS-direktivet tilladte 12 minutter reklame pr. time, anmodede Radio- og tv-nævnet Ofcom om at behandle de konkret konstaterede overtrædelser og om at føre tilsyn med stationerne.
Radio- og tv-nævnets sekretariat har efterfølgende på baggrund af indsigelser fra Viasats side gennemgået rapporterne. Det blev konstateret, at der at der i de nævnte rapporter ud over reklamer er indeholdt sponsorkrediteringer.
De tilbagestående overskridelser af egentlige reklameminutter i rapportens periode er ganske få sammenlignet med de i den oprindelige rapport angivne.
Radio- og tv-nævnet har på denne baggrund den 23. februar 2011 sendt en skrivelse til Ofcom samt til TV3 DK og Viasat UK, hvori det forkerte grundlag for rapporten forklares. Den misvisende opgørelse skyldes således, at Viasat har valgt ikke at indberette til Gallup TV-Meter systemet, det officielle system til seer- og lyttermålinger, hvilke af de sendte spots, der er sponsorkrediteringer, men indberetter sponsorkrediteringer og reklamer samlet, selvom systemet giver mulighed for en sådan sondring.
Radio- og tv-nævnet beklager de fejlagtige opgørelser samt de misforståelser, disse har medført.
Nærmere informationer:
Christian Scherfig, nævnsformand, 20 25 68 55
Kaspar D. Lindhardt, sekretariatsleder, 33 73 33 16
Relevant information
http://www.bibliotekogmedier.dk/
Firma
Styrelsen for Bibliotek og Medier
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V,
Danmark
20 31 67 60
20 31 67 60
http://www.pallesgavebod.dk
Modtag nyheder fra Styrelsen for Bibliotek og Medier på mail
Tilmeld dig her