Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/04-11   -   Pressemeddelelse

Bibliotekerne fanger børnene med reklamer i biografen og på TV

Danske folkebiblioteker bruger for første gang kommercielle TV- og biografreklamer for at fange børns opmærksomhed. Det er nødvendigt med målrettet markedsføring for at ramme målgruppen, siger Jens Thorhauge, Direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier under Kulturministeriet.

En ny kampagne for børnebibliotekernes fælles webunivers "˜Palles Gavebod' rammer Danmark i denne uge. Styrelsen for Bibliotek og Medier har igangsat markedsføringen af hjemmesiden i 53 af landets biografer og på børnekanalerne Cartoon Networks og Disney XD i perioden 13. april - 12. maj. Det sker som led i en markedsføringsindsats rettet mod sidens målgruppe, børn i alderen 8-12 år, som opfordres til at besøge Palles Gavebod og dykke ned i netop deres interesseområder.

Et ambitiøst projekt kræver ambitiøs markedsføring
Palles Gavebod blev lanceret i 2010 med det ambitiøse formål at samle de danske børnebibliotekers internetressourcer ét sted og herfra formidle til målgruppen i et sjovt og historierigt univers. Siden er udviklet af tegneren, forfatteren og filminstruktøren Anders Morgenthaler. For at udbrede kendskabet yderligere til siden, har børnebibliotekerne for første gang valgt at satse på kommercielle markedsføringskanaler, og det er et skridt i en helt naturlig retning, mener Direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier, Jens Thorhauge:

"Reklamespots er jo ikke noget nyt, men bibliotekerne har meget sjældent brugt den metode. Da fjernsynet spiller en stor rolle i børns medieforbrug, og de mange gode danske børnefilm lokker børn i biografen, ser jeg det som et fornuftigt valg at bruge ressourcerne på at kommunikere med børnene, der hvor de er", siger han.

Palles Gavebod: Et led i en nødvendig udvikling
Den seneste årlige biblioteksstatistik fra 2009 viser, at besøgstallet i bibliotekerne stiger og at det samlede udlån af børnematerialer holder et flot stabilt niveau, men skal den gode udvikling fortsætte skal børnene tilbydes flere digitale muligheder og her er Palles Gavebod en vigtig brik:

"Palles Gavebod er udviklet i en humoristisk og underholdende ramme og matcher de sider, børn ellers bruger på nettet, og det gør bibliotekerne både tidsvarende og relevante for børn. Derfor ser vi den forestående marketingindsats som en investering i fremtidens biblioteker og i de brugere, vi gerne skal have glæde af mange år endnu", siger Jens Thorhauge.

Hvem er Palle
Palles Gavebod er resultatet af et usædvanligt samarbejde mellem Styrelsen for Bibliotek og Medier og produktionsselskabet Copenhagen Bombay, der har stået for koncept, design og udvikling. Bag kulissen arbejder over 90 børnebibliotekarer, der løbende udvikler temasider og aktivitetsforslag og står for indhold og nyheder inden for bøger, film, musik, spil, web og mobil.

Relevant information

http://www.pallesgavebod.dk


Pressekontakt


Firma

Styrelsen for Bibliotek og Medier
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V, Danmark

  20 31 67 60
  20 31 67 60

http://www.pallesgavebod.dk

Modtag nyheder fra Styrelsen for Bibliotek og Medier på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire