Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/01-09   -   Pressemeddelelse

TV 2 lancerer nyt website om gadgets

TV 2 etablerer under navnet TV 2 Beep et site med nyheder, test og guides om gadgets for både legesyge og professionelle. Morten Spiegelhauer - kendt fra "Operation X" - bliver en af bidragyderne. Som det første danske netmedie lægger TV 2 Beep ud med at rapportere live fra verdens største gadget-messe i Las Vegas 8.-11. januar.

Den voksende interesse for gadgets og ny teknologi får nu TV 2 til at lancere TV 2 Beep med nyheder om vores digitale liv, forbrugerelektronik og ny teknologi - digitale nyheder fra alle verdenshjørner om alt fra produkter for de legesyge til mere nyttige gadgets.

Udviklingen på området går forrygende stærkt, og interessen for gadgets er stærkt stigende: Alt fra mini-notebooks over de hotteste nye mobiltelefoner til mulighederne i den nye digitale tv-verden vil TV 2 Beep tage under kærlig behandling.

- Vi går efter at ramme gadget-elskernes smag, hvad enten det er nørdet interesse, overfladisk vidensbehov eller ren og skær nysgerrighed, siger TV 2 Beeps redaktør, David Helstrup Guldager, som også kommenterer gadgets i "Go´ morgen Danmark".

TV 2 Beep vil også hente inspiration fra udlandet og vil dermed være med til at sætte dagsordenen på gadget-området. Bl.a. vil TV 2s korrespondent Michael Rastrup Smith rapportere fra Asien.

- Vi har sat et stærkt og engageret hold. TV 2 Beep er vores bud på et anderledes og personligt gadget-site: Først med nyhederne og med klare holdninger til de nyeste gadgets - set med den nysgerrige brugers øjne, siger Gregers Wedell-Wedellsborg, direktør for indhold i TV 2 NET.

Web-tv-indslag med Morten Spiegelhauer

På beep.tv2.dk vil brugerne bl.a. kunne møde Morten Spiegelhauer, der er kendt fra TV 2-programmet "Operation X". Sideløbende med dokumentarprogrammet, der fortsætter med nye udgaver i 2009, vil han lave web-tv-indslag til Beep. Og han lægger ikke skjul på, at det er den personlige interesse, der driver værket.

- Man kan lave lange analyser om, hvad der interesserer hvem og hvorfor. Men man kan også tage udgangspunkt i, hvad der interesserer én selv. Min holdning er, at hvis en gadget interesserer mig og de andre på redaktionen, interesserer den sikkert også mange andre, siger Morten Spiegelhauer.

an mener, at der er brug for kritisk gadget-journalistik, og selv om TV 2 Beep vil være mere sjov og ballade end seriøs tv-dokumentar, er der alligevel nogle ting, der går igen.

- Det ligger mig i blodet at være naturlig kritisk over for de ting, jeg bliver forelagt, og det vil jeg naturligvis blive ved med at være - også i denne genre, siger Morten Spiegelhauer.

Hans første opgave bliver at rapportere fra det store gadget-hav, som verdens største messe for forbrugerelektronik i Las Vegas bedst kan beskrives som. Fra 8.-11. januar 2009 vil de nye gadgets i 2009 for første gang blive vist frem. TV 2 Beep vil selvfølgelig være til stede med nyheder for både drengerøven M/K og for direktøren.

Relevant information

http://www.beep.tv2.dk/


Pressekontakt


Firma

TV 2/Danmark A/S
Rugaardsvej 25
5100 Odense C, Danmark

  30261046
  30261046

http://comedyguide.tv2.dk/

Modtag nyheder fra TV 2/Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire