Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/08-09   -   Pressemeddelelse

Eminent svensk humor på dansk jord

Zulu Comedy Festival, der løber af stablen i København den 29. august - 6. September, har inviteret nogle af Sveriges bedste komikere til at optræde i Tivolis koncertsal den 31. august. Mårten Andersson, Magnus Betnér og Søren Ismail skal for første gang stå sammen på scenen med et show skrevet specielt til danskerne.

Mårten Andersson, Magnus Betnér og Søren Ismail er de tre udvalgte svenske komikere, der skal sætte deres præg på den danske Zulu Comedy Festival. De er nogle af Sveriges absolut bedste komikere og vil berige Tivolis Koncertsal med humor på højt plan den 31. august 2009 kl. 20.00.

Svensk er bedre end dansk

At Zulu Comedy Festivalen vælger at bringe tre svenske komikere til landet, har en ganske simpel årsag: Svensk komik er bedre end dansk - sådan forlyder det i hvert fald i danske komikerkredse. Jesper Holger, fra firmaet Immergut, der er arrangør af Zulu Comedy Festivalen, siger:
"Svenskerne er måske i virkeligheden internationale på den fede måde, som vi danskere ellers altid praler af. I hvert fald havde de svenske komikere langt tidligere et godt øje til, hvad der rørte sig på de udenlandske scener i 80'erne. Faktisk har de lige siden været et skridt foran den danske stand-up scene - selvom de danske komikere de sidste år har halet kraftigt ind på dem. De svenske komikere er dygtige til at være innovative og grænseoverskridende og skubber hele tiden til hinanden for at sikre, at hele branchen rykker sig."

Kender du ikke allerede de tre svenske komikere er her en kort introduktion:

Mårten Andersson - en af Sveriges mest kendte komikere og grundlæggeren af Sveriges største comedy klub RAW. Han er kendt fra tv-programmer som "Grillad" STV, "Extra, Extra", TV3 Sverige og som programleder for sine egne shows "Raw Comedy Club" på Sveriges Kanal 5. En 'styg' komiker, som kan andet end blot at imitere Zlatan!

Magnus Betnér - Sveriges største komiker, i hvert fald målt på antal af fans. Han er kendt fra tv-succesen "Parlamentet" på Sveriges TV4 og en lang række udsolgte turneer rundt om i Sverige. Der findes ikke det emner, Magnus er bange for at tale om - og gerne med en provokerende fremtoning.
Soren Ismail - en lysende ung komikerstjerne i Sverige. Den 22-årige komiker fik sit store gennembrud i "Parlamentet" på Sveriges TV4 og er siden blevet en af de mest populære panelmedlemmer i programmets historie.

Skynd dig før din nabo og kom og få et godt grin på danskerne bekostning den 31. august kl. 20 i Tivolis koncertsal. Billetter kan købes via: www.tivoli.dk, billetpris DKK 270,- ekskl. gebyr.

Relevant information

http://comedyguide.tv2.dk/


Pressekontakt


Firma

TV 2/Danmark A/S
Rugaardsvej 25
5100 Odense C, Danmark

  30261046
  30261046

http://comedyguide.tv2.dk/

Modtag nyheder fra TV 2/Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire