Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/11-09   -   Pressemeddelelse

Få en god dag med go.tv2.dk

TV 2s nye livsstils- og forbrugssite, go.tv2.dk, gør dagen nemmere og sjovere for alle, der dagligt jonglerer med job, børn, parforhold, venner og veninder.

Burde ungernes madpakke ind i mellem være lidt grønnere? Har du dage, hvor maven ikke vil se flad ud? Savner du den helt rigtige bog til efterårsaftenerne? Og drømmer du om at planlægge en kæresteaften i stedet for næste uges indkøb? Så er hjælpen nær.

TV 2s nye livsstils- og forbrugssite, go.tv2.dk, gør nemlig dagen nemmere og sjovere for dig, der dagligt jonglerer med at få parforhold, børn, karriere og venskaber til at gå op i en højere enhed. På go.tv2.dk er der ingen løftede øjenbryn til dig, der elsker fyldte chokolader og tv-serier og hader emsige svigermødre og hårde træningsprogrammer. Til gengæld er der fyldt med nyttige og overskuelige tips, der gør din hverdag bedre.

- Alle ved, hvordan hverdagen kan være en "mission impossible". Vi vel gerne smøre sunde madpakker, have velfungerende børn, holde liv i parforholdet og udleve vores ambitioner på jobbet samtidig med, at vi lever sundt og ser godt ud. Derfor er det vores mission på go.tv2.dk at gøre hverdagen nemmere og sjovere for alle, der gerne vil være forælder, kæreste, kollega og sig selv - uden dårlig samvittighed over alt det, man ikke når til UG, siger Dorthe Duvander, redaktør på go.tv2.dk, og tilføjer:

- Vi hjælper med at få styr på hverdagen samtidig med, at man har det sjovt, og vi er overhovedet ikke bange for smutveje og nemme løsninger. Dem er vi faktisk helt vilde med.

På go.tv2.dk får man blandt andet madplan med færdig indkøbsliste, inspiration til sunde madpakker og lækre weekendmenuer og guiden til, hvordan man bevarer roen på en stresset arbejdsdag og undgår skrigende børn i Netto-køen. go.tv2.dk tilbyder også programmer, der giver dig flad mave på fire uger og lærer dig de fire enkle trin til perfekt hud. Og så kan du hygge dig med alt om de bedste bøger og nyeste film og læse om de kendte - både på den røde løber og bag facaden.

Endelig sidder en masse eksperter klar til at besvare dine spørgsmål om alt fra samliv, børneopdragelse, motion og økonomi til vin, mode, ernæring og gadgets.

Relevant information

http://www.go.tv2.dk


Pressekontakt


Firma

TV 2/Danmark A/S
Rugaardsvej 25
5100 Odense C, Danmark

  30261046
  30261046

http://comedyguide.tv2.dk/

Modtag nyheder fra TV 2/Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire