Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/12-10   -   Pressemeddelelse

Ti råd til sikker børnesurfing

Juletid er netsurfing tid, men også højtid for hackere og andre, der ikke vil børnene det godt.

Når børn og unge skal hente opdateringer til de spil, de har fået i julegave eller skal downloade spillet fra nettet, så skal de være meget opmærksomme, for der er "fiskere" på spil! De fisker fx brugernavn og adgangskode og ikke mindst andre personlige oplysninger med falske sider af både sider fra spilfirmaer, Facebook mm., som til forveksling ligner de rigtige. Derfor er det vigtigt at se godt efter, når der skal indtastes koder eller andet og personlige oplysninger må børn og unge kun afgive, hvis de har tjekket med far eller en stor søskende og aldrig i chats eller på twitter, messenger mm. til en, de ikke kender.

Nedenfor er 10 gode råd til børn, når de "julesurfer", som PandaLabs, Panda Security i Danmark samt www.kidsandmedia.dk står bag:
· Giv aldrig dit navn, adresse, mobilnr. mm. på Internettet. Send ikke oplysninger om dig selv (dit navn, billeder, adresse, mobilnr. etc.) med e-mail eller instant messaging, og læg slet ikke disse informationer på en blog eller i et forum.
· Klik ikke på links i chats eller e-mails. Når du chatter med instant messaging (Messenger, Facebook, Skype og andre) eller får en mail, så klik ikke på links! - selvom du er nysgerrig og det ser spændende ud, linket kommer fra en, du kender eller fra en, du ikke har bedt om at sende noget til dig.
· Chat eller tal ikke med fremmede. Ligesom du ikke må gå med en fremmed, så chat ikke eller brug instant messaging med en, du ikke er helt sikker på om du kender - slet ikke i private chatrooms.
· Tal med dine forældre eller lærere. Hvis du ikke er helt med på, hvad risikoen er eller er i tvivl, opdager noget mistænksomt eller modtager mails fra en, du ikke kender eller har bedt om at få noget fra, så tal med dine forældre eller en anden voksen, der kan svare på dine spørgsmål.
· Download og installer ikke software uden at spørge dine forældre.
· Surf helst ikke alene og spørg altid en voksen eller storebror/søster, hvis du er i tvivl eller føler, at der er noget, som ikke er helt rigtigt.
· Vær på vagt. Hvis et program, som du ikke er helt sikker at du har installeret, begynder at komme med popupvinduer, der beder dig om at købe forskellige produkter, så vær på vagt!
· Installer ikke mistænkelige programmer. Hvis dit sikkerhedsprogram skriver, at programmet, som du vil installere indeholder virus eller andet, så dobbeltklik ikke på filen, men slet den.
· Vær altid meget opmærksom, når du indtaster dit brugernavn og adgangskode på fx Facebook. Der er mange falske sider, som ligner de rigtige til forveksling. Begrebet hedder "phishing".
· Hvis du har et webkamera, så sluk for det, når du er på eventyr eller chatter mm.

Og husk også at komme udenfor i stedet for at sidde foran computeren eller hele tiden sende sms'er eller chatte på mobilen...

Forældre kan hente gode råd på www.beskytditbarn.dk og www.kidsandmedia.dk. På kidsandmedias hjemmeside ligger også anmeldelser af en lang række spil og film til børn og unge. Her kan forældre læse meget mere om spillene og om bl.a. aldersgrænsen passer. På www.beskytditbarn.dk kan der bl.a. også hentes råd til, hvordan en lærer hjælper eleverne med at færdes sikkert på nettet samt hentes en gratis 3 måneders fuld beskyttelsespakke fra Panda Security.

Billedtekst: Hjælp børnene med at surfe mere trygt i juleferien.

Yderligere info fås hos Michael E. Mørk, Panda Security Denmark, på tlf. 42 13 80 44 eller via michael.mork@dk.pandasecurity.com eller på www.pandasecurity.com/denmark eller hos Lisbeth Krabbe fra kidsandmedia.dk på 30 25 12 11 eller via lisbeth@kidsandmedia.dk eller på www.kidsandmedia.dk.

Billeder med mere kan hentes på http://bit.ly/e1XAl6

Følg os også på Facebook - http://on.fb.me/fV7eN2 og på twitter - http://twitter.com/Pandasecuritydk

Relevant information

http://www.pandasecurity.com/denmark


Pressekontakt


Firma

Panda Security
Lautuphøj 1-3
2750 Ballerup, Danmark

  42138040
  42138040

http://www.pandasecurity.com/denmark

Modtag nyheder fra Panda Security på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire