Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/01-13   -   Pressemeddelelse

HFB bliver 100 % digitalt

Den sidste, trykte version af Danmarks største, samlede byggevarekatalog - HFB - er netop udkommet - for 35. gang. Nu er det på tide at satse 100 % digitalt, siger afdelingschef i Byggecentrum, Ole Permin, så vi fortsat kan drive og udvikle hfb.dk som det sted, hvor branchens brugere søger produktinformationer og inspiration.

Med denne sidste trykte version af HFB er der sat punktum for et byggevarekatalog, der er udkommet siden 1931. Efter 35 bogudgivelser har HFB nu endeligt gennemgået forvandlingen fra at være et trykt katalog, der udkom med flere års mellemrum til at være 100 % digitalt og konstant opdateret: - De seneste mange år er bogen udkommet som et supplement til hfb.dk, men de sidste par år har bogen dog helt klart været sekundær i forhold til sitet. Til gengæld har vi udviklet og søgemaskineoptimeret hfb.dk, så det i dag har 15.000 månedlige besøg og 45.000 månedlige visninger - tal der stiger måned for måned. Det er vi rigtig godt tilfredse med. Den beslutning, der nu er taget, er derfor en helt naturlig konsekvens af, at langt de fleste brugere ikke ønsker bogen længere, men bruger sitet i stedet, siger Ole Permin.

Mange dømte bogen død for længst
Der har været mange gode grunde til at fastholde bogen - også selvom mange allerede for et par år siden dømte den "død": - Vi har fastholdt bogen indtil nu, fordi mange af vores brugere har kendt og brugt bogen i årevis og stadig forbinder HFB med "Den store grønne bibel". Den gruppe brugere, der endnu sværger til bogen, er bare blevet så lille nu, at det bedre kan betale sig for alle - ikke mindst for vores producenter og leverandører, at vi koncentrerer kræfterne, der, hvor langt de fleste af brugerne finder produkterne - nemlig på hfb.dk. I 2012 fik vi bl.a. taget hul på at gøre sitet endnu mere fleksibelt, og vi fik arbejdet videre med søgemaskineoptimeringen af sitet til alles store fordel.

Den sidste til samlingen
De brugere, der ønsker et eksemplar af HFB i bogform for sidste gang, kan bestille HFB-bogen på Byggecentrums hjemmeside eller via hfb.dk. Den koster 152 kr. som udelukkende dækker omkostninger til administration og forsendelse.

Baggrund:
Byggecentrum købte HFB i september 2007.
HFB er udkommet siden 1931
HFB er gratis på nettet: www.hfb.dk

HFB 2012-13 (bogen) kan bestilles hos Byggecentrum Boghandel for et ekspeditionsgebyr på kr. 152,-
http://www.byggecentrum.dk/boghandel/webshop/handling/vis/produkter/produkt/hfb-2012-13/

Læs mere på www.hfb.dk.

Gratis presseeksemplar
Pressen kan ringe og bestille et gratis eksemplar på 7012 0600

Kontaktoplysninger:
Kontakt ansvarshavende chef, Ole Permin på 7012 0600 for yderligere kommentarer.

Forslag til fototekst
Danmarsk største samlede byggevarekatalog er netop udkommet for sidste gang som bog. Fremover er HFB 100 % digitalt i form af sitet hfb.dk med 45.000 månedlige besøg.

Relevant information

http://www.hfb.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Byggecentrum
Lautrupvang 1b
2750 Ballerup, Danmark

  70 12 06 00
  70 12 06 00

http://www.byggecentrum.dk

Modtag nyheder fra Byggecentrum på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire