Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/04-13   -   Pressemeddelelse

Mere sikkerhed på byggepladserne

Arbejdstilsynet har for nyligt ændret i reglerne omkring sikkerhed på byggepladserne. Som konsekvens har både bygherrer, projekterende og entreprenører fået nye forpligtelser ifm. bygge- og anlægsopgaver. Byggecentrum holder gå-hjem-møder, hvor man får et hurtigt og effektivt overblik over de nye regler- og de nye faldgruber.

Kendskab til de nye regler er forudsætningen for, at man som projekterende eller bygherre kan sikre et godt arbejdsmiljø på byggepladsen i fuld overensstemmelse med de nye regler.

5 bekendtgørelser ændres
I alt er der fem nye bekendtgørelsesændringer, der skal styrke sikkerheden på byggepladsen. Koordineringen og planlægning af byggepladsen er bl.a. blevet styrket med regler om obligatoriske opstartsmøder med de enkelte virksomheder og deres arbejdsmiljøorganisation. Der skal også fremover gennemføres sikkerhedsrunderinger mindst hver 14. dag på byggepladser af en hvis størrelse. Endelig er der indført et krav om, at de enkelte virksomheder på byggepladserne skal instruere deres ansatte om aftaler vedrørende fællesområder, og om indholdet i bygherrens plan for sikkerhed og sundhed (PSS). Virksomhederne skal som noget nyt orientere bygherren og koordinatoren, når de benytter underentreprenører på byggepladsen.

Byggecentrum afholder gå-hjem-møder
På Byggecentrums gå-hjem-møder får du et grundigt indblik i de nye arbejdsmiljøregler for bygherrer, rådgivere/projekterende og konsekvenserne for bygge- og anlægsarbejder. De nye regler og betydningen af dem gennemgås af arbejdsmiljørådgiver og arbejdsmiljøkoordinator, Lars Vedsmand, fra Eggersen Miljø & Sikkerhed ApS: - Vi koncentrerer os om, hvordan de nye krav og pligter til såvel bygherrer, som projekterende og entreprenører udmønter sig. Vi kommer bl.a. ind på, hvad bygherren i praksis skal være opmærksom på, for at imødekomme de nye krav, siger Lars Vedsmand: - Der skal bl.a. skabes nye rammer for arbejdsmiljøkoordinatorens opgaver, der skal fastlægges grænseflader og laves forundersøgelser med betydning for arbejdsmiljøet og meget mere. Vi kommer også ind på de nye krav til gennemførelse af opstartsmøder og sikkerhedsrunderinger og pligten til information om nye underentreprenører. Uden at gå i detaljen, kan jeg love, at jeg serverer de nye regler på et sølvfad, så deltagerne får et hurtigt og effektivt overblik, siger Lars Vedsmand fra Eggersen Miljø & Sikkerhed ApS.

Gå-hjem-møderne henvender sig til alle offentlige og private bygherrer, rådgivere, entreprenører og arbejdsmiljøkoordinatorer.

Baggrund
Den 15. februar 2013 trådte en række ændringer i kraft af reglerne om bygherrens og rådgiverens pligter efter Arbejdsmiljøloven.

Der blev stillet nye krav til både bygherrer, projekterende og rådgivere i flere af de bekendtgørelser, som skal medvirke til at forebygge ulykker i byggebranchen.

De fem nye bekendtgørelser, der trådte i kraft den 15. februar, er:
- Bekendtgørelse om bygherrens pligter
- Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter
- Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygge- og anlægs-arbejde
- Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed
- Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udbydere af de ob-ligatoriske arbejdsmiljøuddannelser

Ændringerne i de nævnte bekendtgørelser kommer efter 6 års behandling og forhandling med organisationerne i byggeriet. Organisationerne (BiD, FRI, Danske Ark samt arbejdsmarkedsorganisationerne) har gennem hele forløbet været enige med Arbejdstilsynet om disse ændringer.

Gå-hjem-møderne afholdes følgende datoer:
8. april 2013 hos Scandic City Aarhus - underviser Lars Vedsmand
11. april 2013 hos Byggecentrum i Middelfart - underviser Lars Vedsmand
16. april 2013 hos Byggecentrum i Herlev - underviser Henrik Toft Nielsen.

Se program og tilmelding til gå-hjem-møderne om de nye arbejdsmiljøregler her: http://www.byggecentrum.dk/kurser/kursusoversigt/handling/vis/produkter/produkt/de-nye-bekendtgoerelser-om-arbejdsmiljoe/

Download foto her: (Fotograf Peter Troest)
http://www.byggecentrum.dk/fileadmin/templates/byggecentrum/images/Pressebilleder/stillads_byggeri.jpg

Kontakt projektleder Lars Tangaa-Andersen for yderligere oplysninger på 7012 0600.


Relevant information

http://www.byggecentrum.dk/kurser/kursusovers


Billeder


Pressekontakt


Firma

Byggecentrum
Lautrupvang 1b
2750 Ballerup, Danmark

  70 12 06 00
  70 12 06 00

http://www.byggecentrum.dk

Modtag nyheder fra Byggecentrum på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire