Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/04-12   -   Pressemeddelelse

Ny udbyder af Guideservice i Aarhus

VisitAarhus har nu fundet den partner, der fremover skal drive byens Guideservicefunktion.

VisitAarhus har siden starten af januar gennemført et udbud med henblik på at overdrage byens Guideservicefunktion til en professionel privat aktør.

Valget er faldet på Service og Co. A/S i Åbyhøj, der i april måned 2012 overtager Guideservice-funktionen i Aarhus.

Direktør i VisitAarhus Peer Kristensen udtaler "Vi har valgt Service & Co., fordi det er et lokalt forankret firma med mange års erfaring i at uddanne guider til internationale rejsebureauer og internationale destinationer. Vi oplever efterspørgsel efter flere guider end vi har i dag, specielt de dage hvor vi har krydstogtsanløb, og vi har med denne løsning fundet en partner, der kan håndterer guideservicen i byen"

Aarhus tilbyder i dag guider til gæster der ankommer i forbindelse med krydstogtsanløb, men også andre grupper der kommer til byen har mulighed for at købe guideservice ydelser.

Indehaver af Service & Co. Palle Højsholt uddyber "Vi kan med vores mange års erfaring overtage guideservice-funktionen hurtigt, og da vi er en privat virksomhed, har vi et stort incitament i at udvikle virksomheden i Aarhus. Men vi har også mulighed for at udbrede vores ydelser og kompetencer til andre områder af Danmark"

VisitAarhus vil hjælpe og støtte Service & Co. gennem den første sæson med henblik på at sikre de kunder og gæster, der bruger guider.

Nærmere oplysninger vedr. denne pressemeddelelse fås ved henvendelse til:

Service & Co. - www.service-co.dk - Indehaver Palle Højsholt, palle@service-co.dk & tlf. 28113565
VisitAarhus - Direktør Peer Kristensen, tlf. 51977999

Om VisitAarhus
VisitAarhus er en erhvervsdrivende fond, hvis mission er at medvirke til, at turismen i Aarhus skaber resultater for byen, regionen og hele Danmark ved at positionere og udvikle Aarhus som en passioneret viden- og oplevelsesby med kvalitetsoplevelser for borgere, virksomheder og gæster.

Om Service & Co.
Service & Co. er en privatejet virksomhed, hvis mål er at uddanne de bedste guider og efterfølgende sikre dem et job i rejsebranchen. Fremadrettet vil vi samle erfarne og unge guider i Aarhus. Organisere og fremtidssikre guideservicen, med fokus på faglige og sproglige kompetencer - og ikke mindst på smilet, som Aarhus traditionelt er kendt for!

Relevant information

http://www.service-co.dk


Pressekontakt


Firma

Service & Co
Mjølnersvej 4
8230 Åbyhøj , Danmark

  +45 28 11 35 65
  +45 28 11 35 65

http://www.service-co.dk

Modtag nyheder fra Service & Co på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire