Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/03-13   -   Pressemeddelelse

Forældre bakker om omkring de unges guidevalg - og opbakningen giver pote...

"Vi blev meget overraskede over, hvor meget Kasper rykkede sig på skoleopholdet samt i den tid, han har været ude. Han er gået fra at være lidt genert til at være den, der står roligt på en scene og holder velkomstmøder for over 100 personer. Han er gået fra almindelig guide til at være ansvarlig for økonomi og alle bestillingerne og til sidst sad han som chef, hvilket vi aldrig havde troet han skulle gøre i så ung en alder."

Sådan lyder et citat fra Connie og Henning Jensen, der er forældre til Kasper Jensen. De er sikre på, at et ophold på Service & Co.s guideskole kan være det, der skaber en livsbane. Deres søn Kasper havde flere sæsoner for Bravo Tours og gik fra guide til chef. I dag er han ansat herhjemme i rejsebranchen.
Kaspers historie er ikke enestående. Faktisk er mailboksen hos Service & Co. fyldt med lignende positive tilbagemeldinger fra forældre over hele Danmark.

Flemming Hermansen, der er far til Sara Hermansen, siger:
"Sara fik meget mere selvtillid og dermed også mere selvstændighed end jeg havde forestillet mig på så kort tid".

Vivi Svare, der er mor til Marc Svare, er også glad for Service & Co:
"Mine forventninger til Marcs skoleophold er blevet opfyldt og jeg er meget begejstret. Marc har været gennem en kæmpe udvikling med store udfordringer, stort ansvar og et tæt samarbejde med mange kolleger fra forskellige nationaliteter.
Marc arbejdede 3½ år for Star Tour rundt i verden, både som guide og Team Manager.

Skolen, der ruster de unge til fremtiden
Hvert år sender Service & Co. omkring 350 elever på guideuddannelse i Spanien. Alle, der gennemfører med bestået resultat, får en jobgaranti. Det betyder helt konkret, at jobformidlere hos Service & Co. hjælper de unge med at finde job i løbet af de første måneder efter skoleopholdet.

- Vores jobgaranti er unik i branchen og et kæmpe løfte, men vi er så sikre på vores elever, at vi gerne tager ordet garanti i vores mund og satser på dem hele vejen, siger indehaveren af Service & Co., Palle Højsholt.
Han begyndte selv i branchen i midten af firserne som guide for Tjæreborg Rejser, så iværksætter Palle Højsholt er selv beviset på, at et guideskoleophold kan føre meget med sig.
- Vi kan se helt tydeligt, at vores tidligere elever klarer sig rigtig godt, når og hvis de forlader rejsebranchen. Enten på studier de holder fast i eller som selvstændige iværksættere - fortæller Palle Højsholt.

Virksomhedsejer og iværksætter Palle Højsholt står gerne til rådighed for yderligere kommentarer og interview. Ønskes flere udtalelser fra forældre, kan han også hjælpe med dette.

Relevant information

http://www.service-co.dk


Pressekontakt


Firma

Service & Co
Mjølnersvej 4
8230 Åbyhøj , Danmark

  +45 28 11 35 65
  +45 28 11 35 65

http://www.service-co.dk

Modtag nyheder fra Service & Co på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire