Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/10-12   -   Pressemeddelelse

Gratis arbejde skal løfte iværksætterne

Morgendagens nye virksomheder har ikke kun brug for gode råd. Ofte skal de simpelthen have lavet en hjemmeside eller et logo - helt gratis.

Et grafisk bureau i København har besluttet sig for, at udføre 10 timers gratis grafik- og webarbejde for en udvalgt ung iværksætter. Modtageren af denne "starthjælp" vælges blandt indsendte bud på koncepter og forretningsidéer.

Den globale økonomiske krise har i høj grad sat fokus på nye arbejdspladser og vækst. Det vrimler med mentor-ordninger, gode råd, skattemæssige gulerødder og rosende ord. Men tit står iværksætteren simpelthen og mangler penge. Penge til at anskaffe sig de nødvendige værktøjer.

»Vi er ikke store nok til, at vi kan oprette fonde eller legater og smide en sæk penge efter iværksættere. Så vi har fundet en løsning, der er indenfor vores formåen, hvor vi giver dem noget, de normalt skulle betale en del penge for. De skal bare sende os en e-mail«, udtaler direktør Marshoud Dababneh fra W20.

Krisetid bliver gavetid

Det kan være hårdt, at komme godt i gang. For de fleste er "den gode ide" simpelthen ikke nok, når der skal vendes krone og ører. En konsekvens af den globale finanskrise er, at investorer ikke nødvendigvis længere er lige så ivrige med, at hjælpe den gode idé i gang.

»Vi ville ønske, vi havde fået noget hjælp dengang vi startede op. Nu har vi så chancen, for at give noget tilbage«, siger Marshoud Dababneh.

Men rækker virksomheder bare hånden ud til andre af deres gode hjerte? Det er naturligt, at stille spørgsmålet om, hvad W20 får ud af, at give ved porten.

»Det eneste vi i grunden får ud af det her, er nogle nye bekendtskaber. Men det skal slet ikke undervurderes - der kan være nogle fremtidige superstjerner blandt dem, vi hjælper i dag. Så kan vi jo sige, at vi var der dengang i starten!«

W20 er et grafisk bureau på Magstræde 10 i København, der i disse dage modtager e-mails fra unge iværksættere, der har en god idé, men mangler 10 timers grafik- og/eller webarbejde. For at være med i overvejelsen, sendes en e-mail, der beskriver projektet til info@w20.dk. Frist for indsendelse er d. 1. November 2012 kl. 12. Vinderen offentliggøres d. 10. november og kontaktes direkte.


Relevant information

http://www.w20.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

W20.
Magstræde 10 A, 1. sal
1204 København K, Danmark

  +45 31 331 656
  +45 31 331 656

http://www.w20.dk

Modtag nyheder fra W20. på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire