Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/09-11   -   Pressemeddelelse

Potenspiller gør mange mænd til patienter

Mange læger viger tilbage for at tale om sex med deres patienter. Derfor udskriver de i mange tilfælde recepter på rejsningsmedicin til mænd, der slet ikke bør tage pillerne. Det fremgår af bogen "Vinke vinke med min pik", der netop er udkommet og skrevet af journalist Helle Thilo.

Problemet er, at de praktiserende læger mangler tid i konsultationen, men også at mange læger har svært ved at tale om sex med deres patienter. Ofte er det lettere at lange en recept på rejsningsmedicin over disken. Men det bør lægerne ikke gøre pr. automatik, mener Christian Graugaard, der er læge og formand for Sex & Samfund:
"I mange tilfælde er tabletter den rigtige løsning, men som læger er vi nødt til at være nysgerrige, se bagom symptomerne og undgå at mønstergenkende. For det kan jo være, at en mand har gode grunde til at have rejsningsbesvær. Måske er han stresset og ked af det, måske har han problemer i sit parforhold. Derfor er vi nødt til at komme hele vejen rundt om hans liv, før vi overvejer at lange en recept over bordet," siger han i bogen.

Sexolog og speciallæge Jesper Bay-Hansen fra Klinik for Sexologisk Rådgivning og Samtale oplever også, at praktiserende læger skriver potensmidler ud, fordi de ikke kan overskue at spørge ind til mandens trivsel, velvære, seksuelle fokus og lyst.
"Der er altid er et psykologisk element forbundet med potensproblemer, som man bør arbejde med i stedet for blot at tage nogle piller. Mange mænd tror, at den slappe penis bunder i noget fysisk, som kan klares ved at få en recept på nogle potenspiller. Men der ligger ofte noget bag, som gør, at en mand ikke trives. Derfor er det vigtigt at hjælpe en patient til at finde ud af, hvorfor han har mistet lysten eller potensen," siger han i bogen.

En lang række mænd gør sig selv til patienter ved at tage rejsningsmedicin i stedet for at fastholde en sund livsstil så længe som muligt, mener Claus Hyldahl, medicinsk direktør, Lægernes Test Center:
"Potensmedicin er ofte blot symptombehandling. Der er selvfølgelig nogle, der rent fysiologisk har medicinske grunde til at tage rejsningsmedicin, men antallet af mænd, der lider af rejsningsproblemer, uden det hænger sammen med deres usunde livsstil, er relativt lille."

Relevant information

http://www.hellethilo.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Hellethilo.dk
Stændertorvet 2
4000 Roskilde, Danmark

  29931282
  29931282

http://www.hellethilo.dk

Modtag nyheder fra Hellethilo.dk på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire