Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/09-11   -   Pressemeddelelse

Et lykkeligt liv er et sundere liv

Hvis du føler dig lykkelig, gavner det både din trivsel og sundhed, og du mindsker risikoen for at blive ramt af en række sygdomme. Føler du dig derimod ulykkelig, er der større risiko for at blive syg og for at dø. Derfor kan lykkebringende aktiviteter være et godt supplement til medicinsk behandling. Det fremgår af en ny bog, Recepten på lykke, skrevet af sexolog og speciallæge Jesper Bay-Hansen fra Klinik for Sexologisk Rådgivning og Samtaleterapi.

"Vores lykkefølelse betyder meget for vores helbred målt på både sygelighed og dødelighed. Derfor kan den enkelte opnå store fordele ved at forholde sig til sin egen krop og psyke - og ikke mindst glæde - i forhold til forskellige aktiviteter, der stimulerer lykkefølelsen," siger Jesper Bay-Hansen.

Lykkegivende aktiviteter kan give så store fysiske og psykiske gevinster, at speciallægen ligefrem anbefaler lykkeaktiviteter som en del af forebyggelsesindsatsen, der ofte omfatter medicinsk behandling:
"Herhjemme gør vi en stor indsats for at forebygge en række sygdomme, og denne indsats indebærer ofte medicinsk behandling. Jeg vil ikke gå ind i en unuanceret debat om det rigtige eller forkerte i at udskrive recepter på medicin, men blot påpege at der er tilfælde, hvor vi som læger faktisk ikke ved, om en 'recept' på en lykkeaktivitet kunne have hjulpet nogle af disse mennesker lige så godt eller måske bedre," siger han.

Det er forskelligt fra person til person, hvilke aktiviteter der frembringer en lykkefølelse, men eksempler på lykkeaktiviteter er ifølge speciallægen at bruge sin krop og psyke, at dyrke sex og nærvær, at arbejde, at sætte sig mål og at håndtere stress, tab og traumer. Og disse aktiviteter har ifølge Jesper Bay-Hansen flere fordele frem for medicin:
"Disse lykkeaktiviteter er ikke forbundet med medicinske bivirkninger eller udgifter til medicin. Jeg siger ikke, at lykkeaktiviteter kan erstatte medicin generelt, men aktiviteter med lykkegivende potentiale er i mange tilfælde et godt supplement til den medicinske behandling. I tilfælde, hvor en person føler sig sygeliggjort og ulykkelig på grund af forebyggende medicin, kan 'recepter på lykke' i særlig grad være værd at overveje."

(faktaboks)
Klinik for Sexologisk Rådgivning og Samtaleterapi
Jesper Bay-Hansen er speciallæge i almen medicin, sexolog og kognitiv terapeut. Han driver Klinik for Sexologisk Rådgivning og Samtaleterapi. Desuden er han forfatter til bogen "Recepten på lykke", der udkom den 1. september. Bogen har gjort forlagshistorie ved, at 1. oplag var så godt som udsolgt på udgivelsesdagen.

Relevant information

http://www.sexogsamtale.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Klinik for Sexologisk Rådgivning og Samtaleterapi
Ordrupvej 74A
2920 Charlottenlund, Danmark

  22116997
  22116997

http://www.sexogsamtale.dk

Modtag nyheder fra Klinik for Sexologisk Rådgivning og Samtaleterapi på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire