Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/02-10   -   Pressemeddelelse

Ny hjemmeside hjælper folk med at få styr på privatøkonomien

En helt ny hjemmeside, Kronetanken.dk, hjælper den enkelte med at få overblik over sin privatøkonomi og få mest muligt ud af sine penge.

På Kronetanken.dk kan man - både gratis og anonymt - lægge et budget, teste sin økonomi og stille alverdens spørgsmål til Kronetankens ekspertpanel.

- Alt for mange mennesker skubber det økonomiske ansvar fra sig, fordi de ikke kan overskue deres privatøkonomi. Jeg har lavet denne hjemmeside, fordi jeg gerne vil give folk den frihed og ro, man oplever, når man har styr på sin økonomi og sine forsikringer og pensioner, siger stifteren af Kronetanken.dk, Anette Skovborg Jespersen, der er uddannet revisor og arbejder som økonomisk rådgiver for både private og virksomheder.

På Kronetanken.dk kommer man ikke så meget som i nærheden af et regneark. Tværtimod er det både let og sjovt, man bliver guidet hele vejen igennem budgetmodellen, og bagefter bliver ens budget vist i farver, så det let at overskue for alle.

Formålet med Kronetanken.dk er at forhindre folk i at overforbruge og i værste fald ende i en gældsfælde. Hver måned kan man taste ind ved hver enkelt post, hvad man har brugt af penge. Og har man brugt mere end budgetteret, lyser en rød advarselslampe, så man bliver bremset i tide.

Børnene i familien har deres helt egen budgetpost i sin egen farve, så de tidligt kan lære, at det er fornuftigt at spare op og vide, hvad man bruger sine penge til.
- Vores økonomiske vaner går jo ligesom så meget andet i arv til vores børn. Derfor er det vigtigt at give dem et sundt forhold til økonomi, siger Anette Skovborg Jespersen.

Kronetanken.dk gik online primo januar 2010, men har dagligt allerede cirka 75 besøgende, som i gennemsnit bruger 12 minutter og 40 sekunder på sitet.

- Mange af de besøgende har allerede registreret sig som brugere for at kunne benytte budget-modellen til at lægge et gratis og anonymt budget for deres privatøkonomi. Det vidner om, at danskerne har behov for et sted, hvor man ikke behøver være et økonomisk geni for at få mest muligt ud af sine penge, siger Anette Skovborg Jespersen.

Se hvordan budget-modellen fungerer ved som presseperson at logge dig på Kronetanken.dk: Password: guide Adgangskode: guide

Relevant information

http://www.kronetanken.dk


Pressekontakt


Firma

Kronetanken
Kongemarksvej 90
4000 Roskilde, Danmark

  70701293
  70701293

http://www.kronetanken.dk

Modtag nyheder fra Kronetanken på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire